Følg os her

De kongelige

Alvorlige sigtelser: Marius Borg Høiby sigtet for flere voldtægter

Udgivet

d.

Marius Borg Høiby
Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix

I dag har politiet afholdt pressemøde i sagen mod Marius Borg Høiby.

Den norske kongefamilie er i modvind, efter det kom frem, at kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, er sigtet i en alvorlig straffesag. Ifølge politiet i Oslo drejer det sig blandt andet om flere voldtægter, hvilket blev afsløret på et pressemøde fredag.

Det skriver VG.

LÆS OGSÅ  Voldsomme billeder afslører: Marius Borg Høiby gjorde det i kronprinsparrets hjem

De opsigtsvækkende sigtelser tæller én voldtægt med samleje samt to uden, og det stopper ikke her. Den 27-årige Marius er også sigtet for fire tilfælde af seksuelt krænkende handlinger, én sag om kropslig overlast, én voldssag og hele fem overtrædelser rettet mod politibetjente.

Sagen har udviklet sig til at omfatte et tocifret antal forurettede, og selvom nogle af anklagerne er blevet frafaldet på grund af manglende bevis eller forældelse, er der stadig tale om et bekymrende stort sagskompleks.

Kun Marius er afhørt

Ifølge politiet er Marius Borg Høiby den eneste fra kongefamilien, der har haft kontakt med efterforskerne. "Der er ingen i kongefamilien, udover Marius Borg Høiby, som er afhørt," lød det klart fra politiet, som samtidig understregede, at de øvrige medlemmer heller ikke har haft anden form for kontakt med sagen.

Marius har tidligere selv anerkendt, at han har begået vold og fremsat dødstrusler, mens han var påvirket af både alkohol og kokain. Når det kommer til de øvrige og langt mere alvorlige sigtelser, nægter han sig dog skyldig. "Han har nægtet sig uskyldig i de andre anklager," lyder det fra politiets side.

Indtil videre har han ikke udtalt sig offentligt om den nye udvikling i sagen, og kongehuset har heller ikke kommenteret.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce