De kongelige
Begejstret dronning Margrethe: Rejser sig op for at klappe
Dronning Margrethe var så begejstret, at hun simpelthen rejse sig op for at give en stående klapsalve.
Lørdag aften den 21. juni blev en uforglemmelig oplevelse for de mange gæster i Tivoli. I det traditionsrige Pantomimeteater – med hele 151 års historie i bagagen – foldede en sand eventyrverden sig ud foran et tryllebundet publikum. Der blev både klappet, grinet og sukket henført, da hele to balletforestillinger blev genopført på samme aften: først “Klods-Hans” og dernæst “Askepot”.
Sådan oplyser Tivoli i en pressemeddelelse
Allerede kl. 18.30 gik tæppet op for “Klods-Hans”, en velkendt H.C. Andersen-klassiker, der her blev givet nyt liv med Dronning Margrethes farverige scenografi og fantasifulde kostumer. Og som om én forestilling ikke var nok, blev publikum kl. 20.00 forkælet med endnu et eventyr – denne gang repremieren på “Askepot”, der blev mødt med stående applaus og store smil.

Et særdeles prominent publikum
Blandt aftenens prominente gæster sad både H.M. Dronning Margrethe og musikeren Oh Land. Dronningen har skabt både scenografi og kostumer til begge balletter og satte sidste år også sit kunstneriske præg på det nydesignede påfugletæppe – et smukt symbol på tradition og fornyelse i Pantomimeteatret. Oh Land, der har komponeret den stemningsfulde musik til “Askepot”, nød synligt aftenens forestilling sammen med det øvrige publikum.
Begge forestillinger indgår i Tivolis sommerprogram og spiller på udvalgte dage. “Askepot” kan opleves frem til den 24. august, mens “Klods-Hans” fortsætter helt til den 28. juni 2025. Det er klassiske fortællinger, der præsenteres i nye og moderne fortolkninger – og med Dronningens unikke kunstneriske signatur bliver det ikke mere eventyrligt.
Så hvis du endnu ikke har lagt vejen forbi Pantomimeteatret i år, er der god grund til at gøre det nu. Eventyret venter – og måske sidder Dronningen i salen endnu en gang.
Kongehuset har også delt billeder fra aftenen, dem kan du se herunder: