Følg os her

De kongelige

Bekræfter: Kommer på særligt besøg i Danmark

Udgivet

d.

Frederik Og Mary
Foto: Presse-fotos.dk

Nu er det bekræftet.

Den 4. maj er en dato, der vækker stærke følelser i danskernes hjerter. Det var netop denne dag i 1945, at Danmark kunne ånde lettet op – fem års besættelse var slut, og friheden vendte tilbage.

I år markeres den betydningsfulde dag for 80. gang, og flere officielle begivenheder løber af stablen for at ære dem, der kæmpede for friheden – og for at mindes dem, der betalte den højeste pris.

Både kong Frederik og dronning Mary deltager i dagens begivenheder, ligesom dronning Margrethe og prinsesse Benedikte også er blandt deltagerne. Søndag eftermiddag vil de kongelige overvære en højtidelig gudstjeneste i Vor Frue Kirke, og om aftenen står Mindelunden i Hellerup som ramme om en rørende mindeceremoni.

LÆS OGSÅ  Dronning Mary om dronning Margrethe: "Hun er mega sej!"

Men det er ikke kun Danmarks egen kongefamilie, der sætter et royalt præg på dagen.

Også Storbritannien sender kongelig repræsentation til markeringen: Hertugen og hertuginden af Gloucester kommer til København for at ære den fælles historie og styrke båndet mellem de to nationer.

Det skriver BILLED-BLADET.

Besøget er ikke tilfældigt. Hertuginden af Gloucester – Birgitte – har nemlig selv danske rødder. Hun voksede op i Odense, inden kærligheden førte hende til England, hvor hun har været en fast del af det britiske kongehus gennem flere årtier. Sammen med sin mand, Richard, som er fætter til afdøde dronning Elizabeth II, vil hun søndag være til stede ved både gudstjenesten og ceremonien i Mindelunden.

Kommer på vegne af kong Charles

I en officiel udmelding fra ambassaden bekræftes det, at hertugparret kommer til Danmark på vegne af kong Charles.

”Deres Kongelige Højheder Hertugen og Hertuginden af Gloucester vil repræsentere Hans Majestæt, Kong Charles, ved de officielle markeringer af Danmarks Befrielse søndag den 4. maj i Vor Frue Kirke og Mindelunden. Med deres deltagelse vil de hædre det danske folks modstandskraft under Anden Verdenskrig, og dem, som kæmpede for befrielsen. Side om side med den danske kongefamilie vil de også fejre det varige bånd mellem Storbritannien og Danmark.”

Besøget i København byder også på en ekstra særlig anledning for hertuginde Birgitte. I forbindelse med rejsen bliver hun udnævnt som ny protektor for St. Albans Kirke – den engelske kirke i den danske hovedstad. Søndag deltager hun og hertugen derfor i endnu en gudstjeneste, hvor forbindelserne mellem de to lande både får symbolsk og menneskelig tyngde.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce