De kongelige
Dronning Elizabeths, arv splittes mellem familiens fronter
Mens dramaet om prins Andrews fald og Sarah Fergusons fremtid fortsætter, står to små hunde nu som et symbol på dronning Elizabeths arv og på et kongehus, der kæmper for at bevare roen.
Da dronning Elizabeth døde i 2022, blev hendes to elskede corgier, Muick og Sandy, overdraget til prins Andrew og hans tidligere hustru, Sarah Ferguson.
Hundene var et levende minde om monarken, der i over 70 år blev kendt for sin kærlighed til netop den race.
Men nu, hvor Andrew har mistet sine prinsetitler, og skal forlade Royal Lodge, melder spørgsmålet sig: Hvad sker der med dronningens hunde, hendes mest trofaste følgesvende?
Det skriver BILLED BLADET
En arv midt i kongelig uro
Buckingham Palace har bekræftet, at hundene vil forblive i familiens varetægt, men uden at uddybe, hvad det konkret betyder.
Det er endnu uklart, om de skal blive hos Sarah Ferguson, som fortsat omtaler sig selv som hundemamma, eller om de flyttes til et andet kongeligt hjem.
For mange briter repræsenterer Muick og Sandy langt mere end blot kæledyr, de er et stykke kongelig historie, og deres skæbne følges derfor nøje.
"Corgierne er næsten blevet et symbol på stabilitet midt i al den uro, der omgiver familien. De er det sidste, mange forbinder med dronning Elizabeths tid og en æra præget af pligt, ro og værdighed," siger en britisk kongehusekspert til Hello Magazine.
Sarah Ferguson: Fra skandale til sympati
Mens Andrew igen står i offentlighedens skudlinje, har Sarah Ferguson oplevet det modsatte. Hun har i de senere år genvundet respekt blandt mange briter og ikke mindst på grund af sin kærlige pleje af dronningens hunde.
På sine sociale medier har hun flere gange delt billeder af Muick og Sandy og fortalt, hvordan hun fortsætter de daglige rutiner, som dronning Elizabeth plejede at følge.
Derfor mener flere, at det vil være naturligt, hvis det bliver hende, der beholder hundene.
Et nyt kapitel i dronningens arv
Mens fremtiden for Andrew Mountbatten Windsor er usikker, og det britiske kongehus forsøger at samle trådene, står én ting klart, de to corgier minder briterne om, hvad monarkiet engang stod for og hvad mange håber, det kan finde tilbage til.

