Følg os her

De kongelige

Dronning Margrethe på særligt besøg: Se de dejlige billeder her

Udgivet

d.

Dronning Margrethe
Foto: Salma Bashir Motiwala / Shutterstock

Den 2. september deltog dronning Margrethe i den officielle indvielse af udstilling på Vikingemuseet Fyrkat i Hobro.

I den forbindelse har Kongehuset delt et opslag og en række billeder fra dagen.

LÆS OGSÅ  Kong Frederik deler private øjeblikke: Sjældne billeder fra timerne før tronskiftet

“Som led i at samle riget byggede vikingekongen Harald 1. Blåtand en række ringborge i sidste halvdel af 900-tallet i Danmark, deriblandt Fyrkat ved Hobro. Mere end 1000 år senere overværede Hendes Majestæt Dronning Margrethe i går den officielle indvielse af en ny udstilling på Vikingemuseet Fyrkat, hvor den gamle borg lå, og hvis jordvolde stadig er et markant syn i landskabet,” lyder det i opslaget fra Kongehuset, som blandt andet viser et billede af en storsmilende dronning Margrethe, hvorefter der fortsættes:
 
“Selve udstillingen er placeret i en nyrenoveret længe på Fyrkat Møllegård, der ligger få hundrede meter fra selve Fyrkat. Her blev Dronning Margrethe blandt andet præsenteret for mønter fra Bramslev-skattene, som er fundet få kilometer fra Fyrkat. De indeholder en stor mængde Harald Blåtand-mønter, som er den første kendte danske møntøkonomi. Fundet vidner om en stærk kongemagt, som kunne bygge ringborge og slå mønt.”

LÆS OGSÅ  Flot! Dronning Margrethe tildeles helt særlig pris

“Fyrkat repræsenterer sammen med fire andre danske ringborge ikke blot Harald 1. Blåtands militære ambitioner, men er også udtryk for en unik periode i verdenshistorien, hvor Skandinavien gik fra at være hedensk til at blive en integreret del af Europas kristne kultur,” lyder det endvidere, hvorefter der afsluttes:
 
“Det var blandt andet på denne baggrund, at Fyrkat og de andre ringborge i 2023 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.”

Du kan se opslaget med de dejlige billeder af dronning Margrethe herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce