Følg os her

Altomkendte

Dronning Mary åbner op om særlig oplevelse: “Et tydeligt aftryk i min erindring”

Udgivet

d.

Dronning Mary
Foto: Presse-fotos.dk

Majestæten deler sine tanker om 2024 med offentligheden.

Det har været et år, som de færreste kongelige nogensinde oplever, og som endnu færre royalister sent vil glemme.

2024 markerede et skelsættende kapitel i danmarkshistorien, da dronning Margrethe valgte at abdicere og overlade tronen til sin søn, Frederik, der nu bærer titlen Kong Frederik 10.

Midt i rampelyset har en anden skikkelse trådt frem og gjort sin stemme gældende.

Dronning Mary, der gennem årtier har vundet danskernes hjerter, ser nu tilbage på et år præget af både tronskifte og store forandringer i familien.

LÆS OGSÅ  Kongehuset med overraskende melding: Traditioner bliver moderniseret

Et år, der skriver sig ind i historiebøgerne

For den kongelige familie har 2024 budt på meget mere end blot nye titler og traditioner. Prins Christian har afsluttet sin gymnasietid og brugt flere måneder væk fra hjemmet på eventyr, mens prinsesse Josephine endte foran kameraet i årets julekalender.

Men for Mary har det især været året, hvor hendes rolle tog en ny drejning. Fondens navn, der bærer hendes engagement i sociale projekter, blev officielt ændret fra “Mary Fonden” til “Mary Fonden – H.M. Dronning Marys Fond.”

“Alle år er særlige. De indeholder deres egne nedslag, begivenheder og minder. Men 2024 vil i særdeleshed sætte et tydeligt aftryk i min erindring,” skriver dronningen i et nyt personligt skriv, hvor hun reflekterer over årets begivenheder.

LÆS OGSÅ  TV 2 afslører spændende nyt: Her har programmet med Jacob Riising og Melvin Kakooza premiere

Tættere på fællesskabet

Mary lægger i sin besked vægt på betydningen af at løfte i flok. Hendes mangeårige kamp for fællesskab og inklusion skinner tydeligt igennem, når hun takker dem, der har arbejdet side om side med hende i årets løb.

“Jeg vil gerne sige stor tak til alle, der sammen med os arbejder for, at flere får en plads i fællesskabet og oplever at høre til. Det er netop i partnerskaber og samarbejde, vi bruger hinanden bedst og kan gøre den største forskel for alle dem, der fortjener det,” lyder det fra dronning Mary, der afslutningsvis også ønsker læserne en god sidste uge i året 2024.

– Med ønske om en glædelig jul og et håbefuldt nytår!”

Du kan se majestætens opslag her:

Annonce

Altomkendte

Janni Ree viser vanvittig julegave fra Jeppe frem: Du gætter aldrig, hvad det er

Udgivet

d.

Janni Og Jeppe
Foto: Presse-fotos.dk

Forsidefruen har tydeligvis været artig i år.

Der findes efterhånden snart ikke en, som ikke er bekendt med, at Janni Ree og Karsten ikke længere danner par.

Efter 11 år sammen, hvoraf de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.

Nyheden om bruddet fik straks massiv opmærksomhed, og det danske publikum har fulgt nøje med lige siden.

Selvom det kort efter ‘bomben’ gik vildt for sig, ser det nu ud til, at der endelig er kommet lidt ro på, efter begge parter har fundet en ny partner.

Janni danner i dag par med advokaten Jeppe Stokholm, og de får prøvet lidt af hvert.

Romancen mellem Janni Ree og Jeppe Stokholm bliver nemlig ved ned at udvikle sig.

LÆS OGSÅ  Lene Beier har fået nok: Nu forklarer hun sig en gang for alle

Det har allerede nu set dagens lys, at de skulle fejre jul sammen, og derudover har et bryllup været på tale.

Men den tidligere forsidefrue fortsætter med at stjæle alle overskrifterne, der kun er taget til efter skilsmissen fra rigmanden Karsten Ree.

Siden bruddet har hun levet et liv præget af omskiftelighed og improvisation, og det resulterer ofte resulterer i små, men sigende øjeblikke, som da hun modtog en dyr julegave fra sin nuværende kæreste, Jeppe Stokholm.

Parret opholder sig for det meste i Zürich, hvor Jeppe bor, men i Danmark har Janni ingen fast base længere.

Janni Ree skal nemlig altid en tur til Herlev, hver gang hun skal finde nogle af hendes ting, som hun skal bruge. Mange af hendes ejendele er nemlig opmagasineret i et lager, som hun ikke selv har valgt, men som Karsten har stået for.

Det skriver Ekstra Bladet.

Her ligger blandt andet en stor del af hendes fodtøj, og det gør ifølge Janni det hele en anelse uoverskueligt at finde noget specifikt, som hun mangler.

LÆS OGSÅ  Bekræfter: Dronning Mary vil overvære det

Men den praktiske udfordring gav anledning til julegaven: et par eksklusive støvler fra Jimmy Choo, som Jeppe overraskede hende med:

“Jeppe fik mig gennet mig væk og tog i Jimmy Choo-butikken, uden jeg vidste det. Han sagde bare, jeg skulle gå en tur alene, men jeg fattede ikke mistanke”, lyder det med et smil fra Janni Ree til mediet.

Jeppe forklarer, at beslutningen blev truffet impulsivt under en rejse ved Comosøen, hvor Janni forelskede sig i støvlerne:

“Det var en af den slags gaver, hvor jeg lukkede øjnene og svingede kortet”, fortæller Jeppe Stokholm.

På trods af udfordringerne, der følger med Jannis livsstil, forsøger parret at skabe en hverdag, der balancerer deres forskellige livsformer. Med støvlerne er et lille praktisk problem løst, men Janni står stadig midt i en større tilpasning til livet efter sit tidligere ægteskab.

Forsæt med at læse

Altomkendte

Caroline Wozniacki deler billede af grædende søn – og folk er flade af grin

Udgivet

d.

Caroline Wozniacki
Foto: Jamie Lamor Thompson/ Shutterstock

Ikke alle fandt oplevelsen lige underholdende.

Julen er fyldt med magi, hygge og… gråd?

I hvert fald hvis man spørger Caroline Wozniackis toårige søn, James, der ser ud til at mene, at mødet med julemanden ikke ligefrem hører til blandt årets højdepunkter.

På Instagram har den tidligere tennisstjerne delt et foto, der perfekt indkapsler, hvad der måske bedst kan beskrives som et klassisk børne-moment i december.

LÆS OGSÅ  Modig beslutning af kong Frederik: Særlig detalje ved nytårstalen afsløret

Skuffelse på skødet af julemanden

James sidder, lettere utilfreds, på skødet af en smilende julemand. Hans ansigt afslører, at begejstringen for det skæggede ikon er til at overse. På julemandens andet skød sidder søsteren Olivia, tre år, og kigger nysgerrigt – men uden samme skepsis og panik som sin lillebror.

Historien gentager sig

Men de våde kinder over synet af julemanden er ikke nyt for den unge Wozniacki Junior.

På næste billede ses det nemlig, at situationen er præcis den samme som året før. James er – igen – ikke imponeret over at blive placeret hos den venlige gamle mand i rød frakke.

LÆS OGSÅ  Mary må melde afbud: Alternativ 'dronning' melder sig på banen

“Måske vil julemanden næste år virke mindre skræmmende,” skriver Caroline Wozniacki i billedteksten og sender en kærlig julehilsen til sine følgere.

Selvom James ikke er julemandens største fan i år, er der heldigvis tid til at vende opfattelsen, før nissen igen banker på døren. Måske kan næste års jul bringe større smil og færre skeptiske blikke fra den lille familie.

I mellemtiden har kommentarfeltet taget bedre mod den kære “Julle” end lille James. Der strømmer der nemlig ind med kærlige kommentarer med folk der både elsker og griner af scenariet med James og julemanden.

Du kan se billedet af smilende Olivia og knap så begejstrerede James her:

Forsæt med at læse

Altomkendte

Asta Björk deler for første gang sin historie før ‘Vild med dans’: “Alt var bare hårdt”

Udgivet

d.

Pressedag På Vild Med Dans
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Den islandske danser har fundet glæde og balance i livet – men tiden før danseprogrammet var en helt anden historie.

Få har haft en debut med så meget fart og så mange rosende ord kastet mod sig i ‘Vild med dans’ som Asta Björk, der for første gang slog sine folder i det populære danseprogram i 2018.

Den dengang kun 20-årige islænding formåede sammen med dansepartneren, skuespilleren Simon Stenspil, at gå hele vejen og til sidst kunne løfte trofæet over hovedet, mens musikken bragede i baggrunden og konfettien fyldte lokalet.

Siden da er det blevet til syv sæsoner i TV 2-programmet og en række flotte placeringer fra Björks side. Blandt andet kunne hun endnu engang placere et vindertrofæ på reolen derhjemme i 2021, da hun vandt med sangeren Jimilian, og senest blev det til en tredjeplads med tv-værten Rasmus Staghøj.

LÆS OGSÅ  Kongehuset bekræfter: Ændres

Før Askepot kom til bal

Men før danskerne fik øjnene op for den nu 26-årige Asta, gik hun igennem en hård tid, hvor hun havde svært ved at balancere dansen og privatlivet – især eftersom hun nu befandt sig alene på dansk jord, mens resten af familien var rejst tilbage til Island.

Det fortæller hun som gæst i podcasten ‘Sportshjerte’ til værten Patricia Thyberg og lytterne, hvor hun reflekterer over de knap to år der gik mellem gymnasiet og hendes første tur på ‘Vild med dans’-gulvet – en tid hvor puslespillet syntes umuligt at kunne løses.

“Jeg kom ud af gymnasiet, og så havde jeg besluttet mig for at holde et sabbatår, hvor jeg bare skulle gå all-in på dansen. Jeg er nok 19 år på det tidspunkt, og min familie var flyttet tilbage til Island, så jeg var alene her i København. Og så på et tidspunkt ramlede det hele bare for mig” fortæller hun i podcasten, som hun også understreger er første gang hun nogensinde deltager i en podcast.

“Jeg havde ikke nogen penge, og jeg havde ikke råd til at gå til dans. Der var ikke nogen der hjalp mig, og jeg havde ikke råd til min husleje, og jeg kunne ikke få nok vagter der hvor jeg arbejdede. Alt var bare hårdt og underligt, og også det her med at bo her alene var også en stor ting (…) Hele det der med at stå i minus i hver måned, og de forventer jo at du skal have en ny kjole og flere enetimer, og ‘nu skal vi til Sverige og nu skal vi til turnering’, men jeg har jo ikke råd. Det kan jeg ikke. Jeg kunne måske godt at spurgt mine forældre om hjælp, men jeg er ikke god til den slags”.

LÆS OGSÅ  Vækker opsigt i udlandet: Kongefamiliens overraskende beslutning skaber debat

Et liv med balance, glæde – og kirkeklokker i horisonten

Men heldigvis for den dobbelte ‘Vild med dans’-vinder er der nu kommet ro på tilstedeværelsen. Hun nævner blandt andet at danseprogrammet har givet hende ikke blot en sundere tilgang til dans, men også en mere stabil tilgang til dagligdagen.

Samtidig vender Björk og Thyberg også danserens travle hverdag, hvor hun ved siden af TV 2-programmet er i fuld gang med sin medicinuddannelse på Københavns Universitet.

“Jeg følger virkelig at jeg er landet på den rigtige hylde lige nu. Og det føltes ret nice, hvor der har jeg ikke været i ret lang tid” griner Asta.

Siden afsnittets udgivelse er det også gået som smurt på kærlighedens vej for islændingen.

I starten af 2024 kom det frem at hun og hendes ‘Vild med dans’ 2023-partner, skuespilleren Sebastian Bull, var blevet kærester. Parret flyttede sammen i sommeren-2024, og midt i dette års sæson af det populære danseprogram blev det unge par forlovet.

Forsæt med at læse

Altomkendte

Jagten er endelig forbi: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager har fået en kæreste

Udgivet

d.

Landmand Søger Kærlighed Lene Beier
Foto: TV 2

Lykken tilsmilede hende ikke i programmet – men det gjorde den heldigvis efter kameraerne slukkede.

Kærlighedens veje er uransagelige – og for Bianca Eisenhart, kendt fra ‘Landmand søger kærlighed’, tog den uventede drejning uden kameraer og roser i horisonten.

Selvom den 22-årige landmand fra Agerbæk ikke fandt sin eneste ene foran hele Danmark, førte programmet alligevel til, at kærligheden endelig slog rødder – i en besked på Instagram.

LÆS OGSÅ  Ny nedtur for TV 2-stjerne: Konkurs

Kærlighedserklæring indbakken

I august dukkede der noget op i Biancas indbakke. En besked fra en 25-årig fynbo, der havde set hende på tv og besluttet sig for at prøve lykken. Siden da er forholdet kun vokset, og nu kan Bianca officielt kalde sig optaget.

Men tro ikke, at frieriet var ekstravagant. Ifølge Bianca selv var det hele meget nede på jorden – præcis som hun bedst kan lide det.

“Først sagde jeg, ‘mener du det? Er du sikker?’. Jeg er meget jysk på det punkt, så det var ikke de helt store udråb, jeg kom med, men jeg var hurtigt sådan, ‘ja, så er vi det’,” fortæller hun til HER&NU.

LÆS OGSÅ  Tårerne fik frit løb: Dronning Mary dybt berørt

Afstand er ingen hindring

Selvom der er godt 100 kilometer mellem Agerbæk og Fyn, bliver der ikke sparet på besøgene. Kærlighed har nemlig hverken ømme fødder, en tom benzintank eller signalfejl på togskinnerne.

Parret ses mindst en gang om ugen, og ifølge Bianca er der ingen tvivl om, hvad der fik hende til at falde for ham.

“Jeg faldt for, at han er et stort naturmenneske, og han er sød og rummelig. Vi er bare på bølgelængde. Jeg føler bare, at vi har en god kemi, og så er han jo også meget flot,” fortæller hun med et smil.

Bianca blev ikke én af de landmænd, der fandt kærligheden direkte gennem programmet, men hendes deltagelse endte alligevel med at blive nøglen til at møde sin nuværende kæreste.

Forsæt med at læse

Altomkendte

Pressemeddelelse overrasker: Nytårsaften er sidste gang for dronning Margrethe

Udgivet

d.

Dronning Margrethe
Foto: Michael W. Holm/ Shutterstock

Nytårsaften 2024 vil det være sidste gang at æren tilfalder Margrethe.


En æra er forbi.

Siden 1973 har livgarderne båret dronningens initialer stolt på skuldrene og vagttaskerne, men nytårsdag bliver det sidste gang, Margrethes navnetræk pryder de ceremonielle uniformer.

Ifølge en pressemeddelelse fra Den Kongelige Livgarde vil de vagthavende på Amalienborg den 31. december få æren af at bære det velkendte “M” én sidste gang, før kongens “F” overtager pladsen.

Overgangen sker som en naturlig følge af tronskiftet den 14. januar, hvor Frederik officielt overtog rollen som konge. Siden da har et tæt samarbejde mellem kongehuset og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sørget for at designe og fremstille de nye REX-mærker, som symboliserer Frederik 10.’s regeringstid.

LÆS OGSÅ  Vækker opsigt i udlandet: Kongefamiliens overraskende beslutning skaber debat

“Et skifte af navnetræk på vores uniformer sker forholdsvist sjældent, og derfor er skiftet historisk. Efter at have båret H.M. Dronning Margrethes navnetræk siden 1973, så tror jeg på, at både de nuværende gardere i Vagtkompagniet, men også vores gamle gardere, ser frem til at se vagtkompagniet med de nye navnetræk fra H.M. Kongen,” lyder det fra oberst Mads Rahbek, chef for Den Kongelige Livgarde, ifølge BILLED-BLADET.

En tradition på skuldrene

REX-mærkerne er ikke blot dekorative elementer – de bærer på en tradition, der går mere end 380 år tilbage. Historisk leder ved Livgardens Historiske Samling, Eric Lerdrup Bourgois, fremhæver, at traditionen med at bære kongelige navnetræk på uniformerne har været en fast del af livgardens identitet siden 1658.

LÆS OGSÅ  Dronning Mary går i Margrethes fodspor: Viderefører særlig tradition

“Den Kongelige Livgarde har siden oprettelsen i 1658 anvendt kongelige navnetræk ifm. uniformering og afdelingsafmærkning. Navnetrækket er gennem tiden blevet anvendt på faner, halskraver mm. Den 9. maj 1842 indførtes (under Kong Christian 8.) de kongelige navnetræk (REX’er) på gardernes skulder-klapper, som vi kender dem i dag,” forklarer Bourgois.

Siden 1842 har otte forskellige regenter prydet gardernes uniformer, og Frederik 10. tilføjer nu sit eget præg til rækken. Blandt samlingens mest bemærkelsesværdige REX’er er et, der blev beskadiget af et tysk projektil under kampene på Amalienborg den 9. april 1940.

Publikum, der møder op på Amalienborg den 1. januar, vil for første gang kunne se de nye REX-mærker i aktion – et tydeligt tegn på, at Danmark officielt er trådt ind i en ny kongelig æra.

Forsæt med at læse

Altomkendte

Danskerne har talt: Her er hvad de forventer af kong Frederik

Udgivet

d.

Kong Frederik
Foto: Shutterstock

“Vores nye konge har medvind,” afslører ekspert.

Nytårsaften nærmer sig, og med den følger en af årets mest traditionsrige begivenheder – den royale nytårstale.

Men i år er der ekstra spænding i luften, for det er første gang kong Frederik 10. sætter sig til rette foran kameraet som Danmarks monark og adresserer nationen.

Mens danskerne tæller ned til klokken slår 18.00 den 31. december, er der gang i et anderledes nytårsritual.

Over hele landet bliver der spekuleret i, hvilke ord kongen vælger at bruge i sin debut på skærmen.

Det skriver BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ  Afsked med kronprins Christian: Her er Marys ord

Et ordspil for hele nationen

Danske Spil har sat gang i en national gætteleg, hvor folk kan spille på, hvilke ord Frederik lader falde i sin første nytårstale.

Og listen over de mest populære gæt tegner allerede et interessant billede af, hvad danskerne tror, kongen vil lægge vægt på.

Top 5 lyder indtil videre på:

  1. Børsen
  2. Verden
  3. Institution/er
  4. Forpligtet
  5. Søens folk

Det er en farverig palet af ord, der både peger på nationale værdier og kongens mulige budskaber om fællesskab og ansvar.

LÆS OGSÅ  2024 har sat et tydeligt aftryk hos dronning Mary: Nu sætter hun ord på

Pingo er populær

Frederik har vind i sejlene hos befolkningen, og begejstringen for den nye konge ser kun ud til at vokse op til nytårsaften.

Oddssættere har bemærket en markant interesse for at gætte med på nytårstalens ordvalg.

“Det kan være svært at sammenligne med tidligere år, men vi synes faktisk også, at vi kan fornemme, at vores nye konge har medvind. Det virker i hvert fald til, at vores kunder også i år er glade for at gætte med på, hvilke ord, der vil blive nævnt i nytårstalen,” udtaler Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil.

Om det bliver børsen, forpligtelser eller søens folk, der får en plads i talen, må tiden vise. Én ting er dog så sikkert som amen i kirken, eller at James snubler over bjørnen i “90 års fødselsdagen” – når landets konge åbner munden nytårsaften, lytter hele Danmark.

Forsæt med at læse

Altomkendte

Mette Frederiksen går forrest: Jeg gør det selv – og det burde du også

Udgivet

d.

Mette Frederiksen
Foto: Alexandros Michailidis/ Shutterstock

Statsministeren følger myndighedernes anbefalinger – men gør du også?

Statsminister Mette Frederiksen er ikke typen, der venter på stormen – hun har allerede stillet dåserne på hylden.

I DR-podcasten “Stjerner og Striber” afslører hun, at hendes hjem er veludrustet med alt fra vand til gammeldags radioer, skulle Danmark pludselig stå uden strøm, internet eller løbe tør for dagligvarer.

For Frederiksen handler det ikke om paranoia, men om at lytte til eksperterne.

“Når myndighederne i dag anbefaler, at man har vand, en gammeldags radio og batterier til den, og for eksempel makrel i tomat eller noget andet ‘dejlig’ dåsemad i stående, så er det fordi, at der kan opstå andre situationer,” forklarer statsministeren i podcasten.

LÆS OGSÅ  Elsket af kendisser verden over: Nu bandlyser megabrand dette

Ingen frygt – men forberedelse

Selvom statsministeren ikke forventer, at fjendtlige tropper snart marcherer over Øresundsbroen eller den tyske grænse, mener hun, at cyberangreb fra Rusland og andre destabiliserende faktorer er realistiske scenarier.

Frederiksen peger på, at vi lever i en tid, hvor sårbarheden ikke kun findes på slagmarken, men også i cyberspace. Derfor er det vigtigt, at danskerne tager Beredskabsstyrelsens anbefalinger alvorligt.

LÆS OGSÅ  TV 2 afslører spændende nyt: Her har programmet med Jacob Riising og Melvin Kakooza premiere

Tre dage på dåsemad

Anbefalingerne lyder på mad og vand til tre døgn. Mere specifikt bør hver person have ni liter vand, langtidsholdbar mad, en førstehjælpskasse, medicin og praktiske fornødenheder som toiletpapir, tæpper og varmt tøj.

Desuden er det en god idé at have en powerbank, lommelygte og en FM-radio klar, hvis mobilnettet og strømmen svigter.

Mette Frederiksen indrømmer, at hendes forberedelser inkluderer dåsemad – muligvis mere af pligt end af lyst – men hun gør klart, at det ikke handler om at frygte det værste, men om at være klar til hvad som helst.

Forsæt med at læse

Altomkendte

Peter Myginds pengerus: Så meget tjener han – om måneden

Udgivet

d.

Shutterstock 1676805298
Foto: Fred Duval/Shutterstock

“Sommerdahl”-skuespilleren har god grund til at smile af sine indtægter.

Peter Mygind er et populært ansigt herhjemme.

Han er kendt fra en lang række tv-serier, film og tv-programmer, hvor han i årenes løb har spillet et utal af roller. 

Senest har han eksempelvis spillet en af hovedrollerne i succes-serien ‘Sommerdahl’.

Det er dog ikke kun i rampelyset, at han har succes – bag rampelyset kører han også en stabil forretning.

LÆS OGSÅ  Michael Meyerheim tager stor beslutning: Nu er det slut

Ifølge det seneste regnskab for hans anpartsselskab, Honey Holding, er der dog tale om en lille tilbagegang i bruttofortjenesten.

Regnskabet, som dækker perioden fra oktober 2023 til september 2024, viser, at bruttofortjenesten er faldet til knap 598.000 kroner.

Ifølge regnskabet har selskabet beholdninger af værdipapirer og kapitalandele for næsten 2,4 millioner kroner.

Dertil kommer en likvid beholdning på over 1,1 millioner kroner.

I løbet af regnskabsåret har Peter Mygind udbetalt sig selv en løn på omkring 100.000 kroner om måneden. Det er en smule mindre end året før. Derudover er der plads til et udbytte på 100.000 kroner.

Samlet set lander årets resultat efter skat på 400.000 kroner, hvilket er en forbedring på 115.000 kroner i forhold til sidste år.

LÆS OGSÅ  For første gang siden exit: Joe Biden sætter ord på: 'Derfor trækker jeg mig'

Tjener lige så meget som Sofie Linde

Peter Mygind er ikke den eneste i branchen, der kan udbetale en heftig hyre til sig selv.

Tv-værten Sofie Linde har nemlig gjort det samme gennem det seneste år.

Regnskabet for hendes virksomhed viser, at overskuddet lander på solide 1,7 millioner, og det er godt 300.000 kroner højere end sidste års overskud på 1,4 millioner.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Men lader man øjnene hvile ned over regnskabet, så vil personaleomkostninger hurtigt stjæle alt opmærksomheden.

En stor del af firmaets udgifter – nærmere bestemt omkring 1,2 millioner – er nemlig gået til personaleomkostninger, og med stor sandsynlighed Sofie Linde selv, da hun er den eneste ansatte i selskabet.

Det svarer til en månedsløn på 100.000 kroner, der altså matcher Peter Myginds.

Forsæt med at læse

Altomkendte

‘Vild med dans’-veteran åbner op om diagnose: Medicinen hjælper

Udgivet

d.

Vild Med Dans
Foto: Shutterstock

Nu giver hun et personligt indblik i privatlivet.

Bag Sarah Grünewalds charmerende smil og krudt-i-røven-energi har et virvar af tanker ofte gjort hverdagen til en mental maraton.

I podcasten “Skål Søster” løfter den tidligere og mangeårige ‘Vil med dans’-værtinde sløret for en diagnose, der har ændret hendes livsbane – og syn på sig selv.

For lidt over et år siden fik den populære tv-vært nemlig konstateret ADD – en opdagelse der satte hendes liv i et nyt perspektiv.

LÆS OGSÅ  Mary må melde afbud: Alternativ 'dronning' melder sig på banen

En verden med nye briller

Diagnosen kom ikke bare med en forklaring, men også et modsvar. Medicin mod ADHD blev en del af hendes daglige rutine, og effekten har været markant.

“Da jeg begyndte at tage medicin, var det ret smukt for mig at finde ud af, hvordan ‘almindelige’ mennesker har det. Der er pludselig en ro i mit hoved, som ikke har været der førhen,” fortæller Grünewald ærligt i podcasten.

At mærke stilheden i hovedet for første gang har også sat fortiden i perspektiv. Grünewald reflekterer over, hvordan hun – uden at vide det – har kæmpet mod strømmen i årevis.

“Jeg har også givet mig selv et kæmpe skulderklap, fordi jeg jo faktisk har klaret mig okay i min hverdag indtil nu, på trods af at jeg har ADD. For hold nu kæft, der har været knald på mine tanker,” siger hun.

LÆS OGSÅ  Bekræfter: Dronning Mary vil overvære det

Moderskab og mentale to do-lister

Med diagnosen kom også en forklaring på de daglige udfordringer, der har fulgt hende i årevis. Især to do-lister har føltes uoverskuelige, hvor selv simple opgaver ofte blev afbrudt af tankestrømme, der ikke stod i kø – men væltede ind på én gang.

Da hendes søn Luis kom til verden, blev det endnu tydeligere, at hendes tankemylder ikke blot var en tilfældighed. Moderskabet gjorde den mentale overbelastning ekstra mærkbar.

Hun indrømmer, at det ikke altid har været en let dans på roser at jonglere rollen som mor, mens hovedet løb i alle retninger.

For Sarah Grünewald har ADD-medicinen været en milepæl. Den har bragt ro i hovedet og skabt plads til at nyde både livet og moderskabet uden at drukne i kaos.

Forsæt med at læse

Altomkendte

Céline Dion ramt af anfald for rullende kamera: Ude af stand til at tale eller bevæge sig

Udgivet

d.

Celine

“Vi reagerede så hurtigt vi kunne,” fortæller instruktøren af dokumentarfilmen.

Når man tænker på Céline Dion, forestiller man sig oftest store ballader og stående ovationer.

Men bag kulisserne kæmper den verdensberømte sangerinde en usynlig kamp mod den sjældne sygdom Stiff Person Syndrome (SPS).

Under optagelserne til dokumentaren ‘I Am: Céline Dion’ blev kampen pludselig alt andet end usynlig.

Midt i en ellers almindelig dag i studiet blev Dion ramt af et voldsomt anfald – en episode, som hun efterfølgende besluttede at lade verden få et sjældent indblik i.

LÆS OGSÅ  Modig beslutning af kong Frederik: Særlig detalje ved nytårstalen afsløret

Kameraerne stoppede aldrig

Instruktøren bag dokumentaren, Irene Taylor, har i et interview med Yahoo løftet sløret for, hvordan det uventede anfald blev en del af den endelige film.

“Hendes terapeut kunne se, at anfaldet ville komme, og i løbet af 30 sekunder var der ingen vej tilbage. Vi reagerede så hurtigt, vi kunne. Jeg holdt en mikrofon for at måle, om hun trak vejret,” fortæller Taylor om den intense situation.

Sangerinden kunne ikke bevæge sig eller tale under anfaldet, men formåede at kommunikere ved at klemme sin plejers finger. Med en hurtig næsespray fra teamet blev anfaldet brudt.

LÆS OGSÅ  TV 2 afslører spændende nyt: Her har programmet med Jacob Riising og Melvin Kakooza premiere

Dion traf det modige valg

Det er sjældent, at en superstjerne vælger at lade så sårbare øjeblikke blive en del af deres offentlige billede. Men Dion var fast besluttet.

“Hvis det skete, sagde Celine til mig: ‘Spørg mig ikke om lov til at filme, bare bliv ved, så kan vi tale om det efterfølgende.’ Bare fordi du filmer noget, betyder det ikke, at verden behøver at se det. Det er meget privat,” forklarer Taylor.

Da Dion senere gennemså optagelserne, var der ingen tvivl. Anfaldet skulle med i dokumentaren – ikke for at skabe drama, men for at give et ærligt indblik i, hvordan det er at leve med SPS.

Dokumentaren udkom på Prime Video i juni måned.

Forsæt med at læse

Trending