De kongelige
Ferie i det sydfranske: Grev Nikolai hylder sin farfar med særlig detalje

Prins Henrik var også med til bords
Grev Nikolai er sammen med sin kæreste Benedikte Thoustrup og nogle venner taget til Sydfrankrig for at nyde sommeren og solen, langt fra det omskiftelige vejr i Danmark.
De opholdt sig på det historiske og smukke slot Château de Cayx med udsigt til store vinmarker, som dannede rammen om deres ferie.
Her nød de god mad og smukke omgivelser, men det var ikke helt tilfældigt, hvad der stod på bordet. Prins Nikolai havde nemlig sørget for, at farfar var med.
På et billede på Instagram kunne man se, at prins Henriks vin blev serveret til aftensmaden. Denne fine hyldest var formentlig for at ære den afdøde farfar, der på slottet Château de Cayx havde sin helt egen vinproduktion. Dette var en af prins Henriks helt store stoltheder og var noget han i mange år gik meget op i.
Vingården Cayx har nemlig været ejet af den danske kongefamilie siden 1974, hvor der siden 1993 har været produceret vin. I 2015 besluttede H.K.H. Prins Henrik dog at gå sammen med Vinobalie-gruppen for at sikre fremtiden for vingården, og siden da har de været ansvarlige for produktion og salg af vinen på vegne af den danske kongefamilie.
Se billedet fra grev Nikolais ferie nedenfor