De kongelige
Grevinde Alexandras Camino-udfordring: Gik ikke som planlagt
Grevinde Alexandra har i sommer brugt ferien på en helt særlig udfordring – den legendariske pilgrimsvandring Caminoen i det nordlige Spanien. Men allerede på første etape gik det ikke helt som planlagt for grevinden og hendes rejsemakker.
På Instagram fortæller grevinden, at hun havde set frem til turen i lang tid. “En rejse, jeg har glædet mig særligt til at dele med jer, er Caminoruten i Spanien, som jeg gik igen denne sommer,” skriver hun og beskriver ruten som en “balsam for krop, sind og sjæl”.
Turen skulle strække sig over 11 dage med i alt 242 kilometer – men allerede på den første dag blev det til noget mere end planlagt.
“Min rejsefælle fik indtastet den forkerte adresse, så vi endte med at gå 32 kilometer – eller 40.600 skridt! Ikke dårligt for den første dag, mens vi fandt ind i Caminoens rytme,” skriver grevinden med et glimt i øjet.
En (ekstra) lang vandring
Grevinde Alexandra begyndte sin vandring i byen Logroño i vinregionen La Rioja, hvorfra hun og rejsemakkeren begav sig mod byen Nájera. Ruten skulle have været 28 kilometer, men fejl i navigationen fik de to til at tilbagelægge flere ekstra kilometer i den spanske sommervarme.
"Min rejsefælle får indtastet den forkerte adresse, så vi ender med at gå 32 kilometer – eller 40.600 skridt!," fortæller hun i opslaget.
“Det var 35 grader, da vi fortsatte vandringen,” fortæller grevinden, som beskriver, hvordan de endte dagen trætte, men tilfredse: “Vi ankom endelig til Nájera ud på aftenen. En charmerende lille by, men vi nåede ikke at se meget af den. Vi tjekkede ind på vores enkle hotel og gik direkte i seng efter at have masseret vores ømme fødder.”
Caminoen – en flere hundrede år gammel pilgrimsrute, der fører til katedralen i Santiago de Compostela – er kendt for både sine fysiske udfordringer og sin spirituelle betydning.
I kommentarfeltet på Instagram finder man også grev Nikolai, der har kommenteret sin mors opslag:
"Sikken spirituel hobby, du har!," lyder det fra sønnike i kommentarfeltet.
Her svarer Alexandra, at hun måske tager ham med en anden gang.

