Har du også undret dig? Dette er historien bag den årlige nytårstaffel

Hvert år den 1. januar åbner regentparret dørene til en af de smukkeste og mest traditionsbundne begivenheder i kongehuset: nytårskuren og det efterfølgende nytårstaffel.

Det er en dag, der emmer af historie, etikette og højtidelighed – og som trækker tråde helt tilbage til Christian 5.s tid.

Nytårstaffel blev nemlig første gang afholdt i slutningen af 1600-tallet. Da Christian 5. i 1693 fastlagde statutterne for Elefantordenen og Dannebrogordenen, blev 1. januar udpeget som en af ordensdagene.

Ridderne samledes hos kongen, og begivenheden blev oprindeligt holdt som et lukket selskab for de nærmeste rådgivere og hofkavalerer.

Fra kongelige riddere til Danmarks øverste ledere

Med tiden ændrede traditionen sig, men den mistede aldrig sin særlige plads i kongehuset. Da enevældet blev afskaffet, overtog ministrene og Folketingets samt Landstingets formænd pladserne ved bordet.
Gradvist blev kredsen udvidet, og i dag omfatter gæstelisten ledende personer fra en række institutioner med tæt tilknytning til stat og kongehus:

• Forsvaret, der står for landets sikkerhed
• Politiet, som værner om borgernes tryghed
• Højesteret og kirken, der repræsenterer landets lov og åndelige fundament
• Københavns Universitet, som historisk har haft stærke bånd til kongemagten

Også Hoffets ledelse og prominente kongelige damer deltager i den traditionsfyldte begivenhed.

En varm og højtidelig nytårshilsen

Aftenen indledes med nytårskuren, hvor den kongelige familie hilser på hver enkelt gæst og ønsker godt nytår. Det er en stund, hvor både historie og nutid mødes i smukke omgivelser, og hvor årets første dag får en særlig stemning af respekt og fællesskab.

Nytårstaffel er således ikke blot en festlig tradition, men et levende stykke Danmarkshistorie – en fejring af året, der er gået, og håbet for det nye, der ligger foran.