Følg os her

De kongelige

Historisk dag: Nu gør kong Frederik det for første gang

I dag gør kong Frederik det for allerførste gang.

Udgivet

d.

Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Der er lagt op til en ganske særlig dag i Kongehuset onsdag, hvor kong Frederik for første gang skal stå i spidsen for en traditionsrig ceremoni med dybe rødder i dansk historie.

På Garderkasernen i Høvelte overrækker kongen nemlig sin allerførste kongeligt indviede fane til Den Kongelige Livgarde.

Det bliver samtidig begyndelsen på en række ceremonielle faneindvielser, som kong Frederik skal stå for i den kommende tid efter tronskiftet.

LÆS OGSÅ  Eksperterne melder ud om kong Frederik: Chancen er lille - men den er der

"Livgarden er traditionen tro det første regiment, der modtager en kongeligt indviet fane grundet enhedens særlige tilknytning til Kongehuset," oplyser Kongehuset.

Den Kongelige Livgarde har en helt særlig rolle omkring kongefamilien og står blandt andet vagt ved de royale slotte. Samtidig fungerer regimentet også som en del af Hæren.

Derfor har fanen en stor betydning

Fanerne har stor symbolsk betydning i både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og bruges ved blandt andet parader, udsendelser, officielle besøg og andre ceremonielle begivenheder.

Ved dagens ceremoni bliver den gamle fane først ført ind, inden der tages afsked med den. Derefter bæres den nye fane ind i tildækket stand og bliver siden afsløret foran de fremmødte.

Kong Frederik holder herefter tale til Livgarden, inden de traditionsrige ceremonielle søm bliver slået i fanen.

Kongen slår det første søm, mens forsvarsministeren og forsvarschefen efterfølgende hver slår et søm som en del af ceremonien.

Til sidst overrækker kong Frederik fanen til Livgardens chef.

Traditionen med kongeligt indviede faner går mange år tilbage og markerer samtidig forbindelsen mellem regenten og Forsvarets enheder.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce