Følg os her

De kongelige

I går var det præcist et år siden at prinsesse Kate modtog den hjerteskærende besked: Sådan går det nu

Udgivet

d.

Kate Og William
Foto: Shutterstock

Den 22 marts 2024 modtog prinsessen den værst tænkelige besked.

I går var det præcist et år siden, at prinsesse Kate rørte en hel verden med sin ærlige og sårbare video, hvor hun delte nyheden om sin alvorlige sygdom.

LÆS OGSÅ  Kate Middleton er tilbage: Alligevel er alt ikke som det plejer

Den 22. marts sidste år valgte hun at åbne op om sin kamp mod kræft og fortælle, hvordan familien havde valgt at håndtere den livsforandrende besked.

Sådan skriver BILLED-BLADET.

En svær tid for familien

I videoen forklarede prinsessen, at sygdommen blev opdaget i forbindelse med en operation i januar samme år. Hun og prins William valgte i starten at holde nyheden inden for familien for at beskytte deres tre børn og give sig selv tid til at bearbejde situationen.

Efter offentliggørelsen valgte Catherine at trække sig tilbage fra sine kongelige pligter for at fokusere på sin behandling.

Den lange pause fra offentligheden førte til bekymring blandt befolkningen, men i juni vendte hun endelig tilbage.

Ved den traditionsrige Trooping the Colour-optræden, hvor hun vinkede fra balkonen på Buckingham Palace, virkede hun oplagt og glad.

En prinsesse med fornyet styrke

I september sidste år kom endnu en opdatering fra prinsessen, hvor hun fortalte, at hun fortsat var i behandling, men at hun var ved godt mod. Selvom vejen mod fuld bedring stadig var lang, gjorde hun det klart, at hun var fast besluttet på at komme igennem det.

Siden da har prinsesse Catherine genoptaget sine royale pligter, både alene og sammen med prins William. Den 17. marts deltog hun i den irske gardes St. Patrick’s Day-parade med et stort smil og en positiv udstråling.

Ifølge tidligere pressesekretær for dronning Elizabeth, Ailsa Anderson, har hele forløbet kun gjort hende endnu mere populær blandt briterne.

Se videoen hvori Kate satte ord på tiden efter din modtog den hjerteskærende besked.

Annonce