De kongelige
Kæmpe skuffelse: Prins William blev væk

Det var en stor skuffelse, at prins William ikke deltog.
Det var en helt særlig aften, da BAFTA 2025 løb af stablen med en stjernespækket ceremoni. Prisen for Rising Star Award fyldte 20 år, og i den anledning sendte prins William en særlig hilsen til de unge skuespillere, selvom han ikke selv var til stede – hvilket for mange var en stor skuffelse.
Det skriver HELLO!
Selvom prins William plejer at være et fast indslag ved BAFTA, glimrede han og prinsesse Kate i år ved deres fravær. I stedet dukkede han op i et forudindspillet klip, hvor han hyldede de unge talenter. Videoen blev optaget under hans besøg på London Screen Academy tidligere på ugen, og her introducerede han to tidligere vindere af Rising Star Award, nemlig James McAvoy og Letitia Wright, der derefter overrakte årets pris til de nye vindere.
Som præsident for British Academy of Film & Television Arts (BAFTA) siden 2010 havde prins William nogle smukke ord til de nominerede:
”Sikke et imponerende lineup af talent gennem de sidste 20 år! Siden 2006 har denne pris ikke kun hyldet industriens nye stjerner, men også inspireret den næste generation af skuespillere til at forfølge deres drømme.”
Han lagde vægt på, at tidligere modtagere af prisen har opnået stor international succes, og at han var sikker på, at dette års vindere ville følge samme vej.
En stor skuffelse
Det var dog en stor skuffelse for mange royale fans, at prins William og Kate Middleton ikke dukkede op til årets BAFTAs. Prinsen har tidligere sprunget prisuddelingen over – i 2021 på grund af sin bedstefars bortgang, og i 2022 skyldtes fraværet en tætpakket kalender. Sidste år dukkede han op alene, da Kate gennemgik kræftbehandling, men i år valgte han altså at blive helt væk.
Aftenens show, der blev afholdt i Southbank Centre’s Royal Festival Hall, blev styret af den karismatiske David Tennant. Hollywood-eliten var mødt talstærkt op, og blandt gæsterne var stjerner som Demi Moore, Timothée Chalamet og Saoirse Ronan.
En af aftenens store hædersgæster var Warwick Davis, der blev tildelt BAFTA Fellowship, akademiets højeste udmærkelse. Skuespilleren, kendt fra Harry Potter, blev anerkendt for sin imponerende karriere og sit arbejde for en mere inkluderende filmindustri.
Den britiske velgørenhedsorganisation MediCinema, som bringer filmoplevelser til patienter på hospitaler, blev hædret med BAFTA’s Outstanding British Contribution to Cinema Award for deres arbejde med at skabe glæde gennem film.
Som en særlig afslutning på aftenen leverede Take That en optræden med deres ikoniske hit Greatest Day, der også er en del af den BAFTA-nominerede film Anora.