Følg os her

De kongelige

Kan de ikke give slip? Harry og Meghan sender nye stikpiller til kongefamilien

Udgivet

d.

Harry Og Meghan
Foto: Shutterstock/ Fred Duval

Der er sjældent stille omkring Meghan Markle og prins Harry – og det blev det heller ikke, da hertuginden af Sussex for nylig lagde vejen forbi podcasten Aspire with Emma Grede. Her kom hun med en bemærkning, der fik royale eksperter og kommentatorer til at spidse ører.

"Jeg ville bede folk om at fortælle sandheden", lød det fra Meghan, da hun blev spurgt, om hun ville have gjort noget anderledes for at ændre sin offentlige fremtoning. Det lød umiddelbart uskyldigt, men mange opfattede det som endnu en hentydning til den britiske kongefamilie – og det er langt fra første gang.

Det skriver Express.com.

LÆS OGSÅ  Afslører: Det frygter Harry vil ske for Williams børn

Siden Meghan og Harry valgte at træde tilbage fra deres royale roller i 2020, har parret flere gange åbnet op om deres oplevelser bag slottets mure. Og ifølge Daily Mails royale redaktør Rebecca English, undrer det flere, at Meghan stadig vender tilbage til de gamle sår. "Hvorfor er der konstant stikpiller og antydninger om hendes tid i kongehuset?", lød det undrende i programmet Palace Confidential.

Prins Harry vækker også opsigt

Men Meghan er ikke den eneste, der har fået medierne til at hæve øjenbrynene. Også prins Harry kom med en bemærkning, der hurtigt blev tolket som en skjult besked til kongefamilien.

Ved et arrangement i New York den 27. juni, hvor han talte til unge filantroper, sagde han blandt andet, at man skal "passe på hinanden og vores børn i fremtiden" og "gå efter systemerne i stedet for symptomerne, der holder os nede." Kommentarerne vakte straks spekulation om, hvorvidt det var endnu en hentydning til det britiske hof, som han og Meghan flere gange har kritiseret for at være stift og ufølsomt.

Selvom ingen navne blev nævnt, lader det til, at Meghan og Harry endnu en gang har genåbnet det gamle sår mellem dem og kongefamilien. Deres kommentarer bliver tolket som små, velplacerede stik i retning af det liv, de forlod – og som stadig kaster lange skygger over deres nye tilværelse i USA.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce