Følg os her

De kongelige

Kong Charles' første besøg hos Pave Leo: Bryder isen med særlig kommentar

Udgivet

d.

Kong Charles
Foto: Richard Juilliart/ Shutterstock.com

Kong Charles viste sin velkendte sans for humor, da han mandag for første gang mødte pave Leo XIV i Vatikanet. Det historiske møde mellem de to kirkernes overhoveder fik en uventet munter start, da kongen – trods den formelle ramme – ikke kunne dy sig for en spøgefuld kommentar.

Mødet fandt sted i pavens bibliotek, hvor fotografer stod klar til at forevige begivenheden. Mens kameraerne klikkede løs, pegede kong Charles smilende på dem og sagde, at de var en “konstant fare”. Kommentaren fik straks paven til at trække på smilebåndet, inden han svarede med et glimt i øjet: “Man vænner sig til det.”

Det skriver The Express.

LÆS OGSÅ  Et særligt møde: Kate Middleton deler rørende billeder

Herefter fortsatte mødet i det Sixtinske Kapel, hvor kong Charles og dronning Camilla deltog i en økumenisk gudstjeneste sammen med pave Leo XIV og ærkebispen af York. Parret tog plads på gyldne troner foran Michelangelos ikoniske “Dommedag” – og begivenheden blev historisk, da det var første gang siden reformationen, at ledere for den anglikanske og den katolske kirke bad sammen.

Helt særlig betydning

Koret fra The Chapel Royal og St. George’s Chapel i Windsor sang den engelske komponist Thomas Tallis’ klassiske værk If ye love me, mens det Sixtinske Kapels kor supplerede med salmer. Paven holdt en kort tale, og den britiske udenrigsminister Yvette Cooper stod for dagens bibellæsning.

Statsbesøget i Vatikanet har særlig betydning for kong Charles, der som overhoved for den anglikanske kirke har arbejdet for dialog mellem kristne trossamfund. Under besøget blev han hædret som “Royal Confrater” – en titel, der symboliserer de historiske bånd mellem det britiske monarki og den katolske kirke.

Besøget afsluttes med en reception på Pontifical Beda College, hvor kongen skal møde præster fra hele Commonwealth, mens dronning Camilla mødes med medlemmer af den internationale nonneorden.

Kong Charles og dronningen skulle oprindeligt have besøgt Vatikanet tidligere på året, men rejsen blev udskudt på grund af pave Frans’ sygdom. De nåede dog at møde ham privat, inden han gik bort kort tid efter.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce