De kongelige
Kong Charles presser på: Meghan skal deltage aktivt
Mens prins Harry kæmper for at hele det anstrengte forhold til sin far, kong Charles, vokser presset på Meghan Markle. Ifølge Buckingham Palace er det ikke længere nok, at hun holder sig i kulissen – hun skal være en aktiv del af de afgørende samtaler.
Den seneste tid har Harry gjort en ihærdig indsats for at finde tilbage til sin familie. Under et nyligt ophold i Storbritannien mødtes han med kong Charles, og ifølge hoffet var det et vigtigt skridt i retning af forsoning.
Det skriver Geo News.
Men selvom kongen angiveligt glædede sig over mødet, skaber Meghans fravær stadig uro bag paladsets mure. Som en kilde udtrykker det:
"Kongefamilien værdsætter Harrys forsøg på at bygge bro, og Charles er især glad for at se indsatsen. Men stadigvæk håndterer Harry diskussionerne alene, mens Meghan holder afstand."
Føler sig fanget i situationen
Ifølge insidere har Harry betroet sine venner, at han føler sig fanget i en situation uden en rigtig løsning. Han kan hverken fuldt ud tilfredsstille Meghan eller sin familie. "For ham føles det som en lose-lose-situation," fortæller en kilde.
Derudover beskrives Harry som oprigtigt angerfuld over nogle af sine tidligere udtalelser om kongefamilien, men kilder påpeger, at Meghan ikke har vist samme vilje til at trække i land. "Hun er fortsat overbevist om, at de blev dårligt behandlet, og hun er ikke villig til at gå på kompromis. Der er bekymring i hoffet for, at Harry lover mere, end han reelt kan holde," lyder det.
Det er netop derfor, flere i kongehusets inderkreds nu ønsker, at Meghan selv sætter sig ved forhandlingsbordet i stedet for blot at, som en kilde formulerer det, “lurer i baggrunden.”
Hvorvidt Meghan vælger at tage aktivt del i forsoningsarbejdet, kan blive afgørende for, om det brudte forhold mellem Sussex-parret og resten af kongefamilien nogensinde kan heles.