Følg os her

De kongelige

Kongehuset afslører nye detaljer: Sådan bliver det

Udgivet

d.

Frederik Og Mary
Foto: Liv Oeian/ Shutterstock

Nu er der nye detaljer fra Kongehuset.

Kong Frederik og dronning Mary tog den 2. maj hul på den første sommertogt som konge og dronning.

Blandt andet har de været på statsbesøg i Sverige og Norge. Derudover går den kongelige sommertogt for første gang siden 2021 også til Grønland og Færøerne.

Det sker den 11. juni, hvor Kongeparret aflægger et fire dage langt besøg på Færøerne. Herefter vil turen i slutningen af juni gå til Grønland, hvor der venter et ti dage langt besøg fra den 29- juni til den 8. juli.

LÆS OGSÅ  Ubehagelige spekulationer florerer efter uheldig udtalelse - Var prinsesse Kate overhovedet syg?

Nu deler Kongehuset nye detaljer om Kongeparrets sommer.

Det oplyses nemlig, hvor Kongeparret vil opholde sig, når de vender hjem fra Grønland.

Det sker på Kongehusets hjemmeside.

I begyndelsen af juli flytter Kongeparret ind på Graasten Slot. Dermed fortsætter de traditionen med at bruge det sønderjyske slot som sommerresidens. Slottet blev overdraget til Kongens bedsteforældre, det daværende kronprinspar (senere Frederik 9. og Dronning Ingrid) i 1935, og har således i næsten 90 år været et samlingssted for den kongelige familie i sommermånederne.

Når Kongen og Dronningen ankommer til Graasten, vil der være en officiel modtagelse på Torvet i Gråsten. Her vil Kongeparret blive budt velkommen af Sønderborg Kommunes borgmester Erik Lauritzen og byrådet.

LÆS OGSÅ  Kongehuset melder ud: Her skal de holde jul

I løbet af sommeren vil også Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte opholde sig på Graasten Slot.

Når den kongelige familie er på Graasten Slot, er Graasten Slotshave ikke tilgængelig for offentligheden.

Det går dog ikke ubemærket hen i byen, at Kongeparret har taget residens her.

Når Kongeparret tilbringer sommeren på Graasten Slot, vil Den Kongelige Livgarde dagligt marchere gennem Gråsten by til slottet, akkompagneret af to tambourer fra Livgardens Tambourkorps. Om fredagen vil vagtskiftet finde sted i slotsgården, hvor Den Kongelige Livgardes Musikkorps og/eller Tambourkorpset deltager.

LÆS OGSÅ  Rørende ord fra kong Frederik: Har tabt sit hjerte

Garderne starter deres march fra “Det Gule Palæ” på Ahlefeldtvej 5 kl. 11.43 og bevæger sig gennem Borggade, Torvet og Slotsgade. Vagtskiftet sker kl. 12.00 foran vagtbygningen på slottet.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce