De kongelige
Kongehuset deler nye billeder af kong Frederik: Nu vælter reaktionerne ind
Kongehusets nye billeder har vakt stor opsigt.
Kong Frederik har igen været draget mod det vilde og storslåede Grønland – og begejstringen er ikke til at tage fejl af.
I et nyt opslag på Instagram sætter kongen ord på en helt særlig oplevelse, hvor han har tilbragt flere dage på slædetur sammen med Siriuspatruljen – en oplevelse, der tydeligvis har gjort stort indtryk.
“Jeg får aldrig nok af Grønland ...” skriver kong Frederik i opslaget.
Turen har budt på både naturoplevelser og historiske nedslag. Efter en kort mellemlanding i Mestersvig – hvor der endda blev tid til en hurtig omgang bordfodbold – gik turen videre ud i det barske landskab.
Rejsen begyndte ved Hvalrosodden, fortsatte forbi Aalborg Hus og sluttede i Daneborg, hvor en særlig milepæl i dansk polarhistorie har sine rødder. Det var nemlig herfra, det første slædehold drog afsted for 75 år siden.
En helt særlig betydning
Kongen lægger ikke skjul på sin respekt for de mænd, der gennem tiden har været en del af Siriuspatruljen.
“Siden dengang har over 500 dygtige Siriusfolk patruljeret den barske og smukke nationalpark. Hver og en har min dybeste respekt.”
Siriuspatruljen er kendt for sit krævende arbejde under ekstreme forhold, og netop det har gjort et stort indtryk på kong Frederik under besøget.
Også naturen selv har sat sine spor hos kongen, der tydeligt nyder at vende tilbage til Grønland igen og igen.
“Tak til Sirius for muligheden for igen at mærke suset fra naturens mageløse kræfter.”
Kommentarerne til opslaget er strømmet ind, og begejstringen er ikke til at tage fejl af:
"Hatten af for den skønne konge, vi er mere end heldige her til lands."
"Vores mega seje konge!"
"Bedste konge i kontakt med naturen OG folket."
Sådan lyder et udpluk af de danske kommentarer til opslaget, men det er ikke kun danskerne, som har kommenteret - der er også kommet kommentarer fra udlandet:
"Wonderful King Frederik, cares about his people and country."
"Danmark har uten tvil den mest sporty kongen i verden."
"The coolest king"
Du kan se hele opslaget herunder:

