De kongelige
Meghan Markle jubler: Kan endelig afsløre det

Nu lyder der endnu en stor nyhed fra Meghan.
Da Meghan Markle efter flere års fravær fra de sociale medier vendte tilbage på Instagram, kunne hun annoncere, at hun har en ny serie på vej.
Traileren til serien viser Meghan i forskellige hyggelige og kreative aktiviteter som madlavning, havearbejde og blomsterbinding. Hun ses også sammen med venner som Mindy Kaling og Abigail Spencer samt sin mand, prins Harry. Serien, der er optaget i Montecito, beskrives af Netflix som en frisk tilgang til livsstilsprogrammer, der blander praktiske tips med uformelle samtaler.
Serien skulle oprindeligt have haft premiere den 15. januar, men blev udskudt grundet de voldsomme brande der hærgede i Californien.
Men nu får den snart premiere og i den forbindelse annoncerer Meghan endnu en stor nyhed.
I et nyt opslag på Instagram deler hun en video, hvor hun fortæller om det nye brand, som hun også har på vej.
Et forlængelse af kærlighedssproget
“Nogle af jer har måske hørt rygter om, hvad jeg har arbejdet på. Om to uger lanceres min serie på @netflix – men der er også noget andet, jeg har arbejdet på,” lyder det fra Meghan, som fortsætter:
“Jeg er begejstret for at introducere jer for As Ever – et brand, jeg har skabt og lagt mit hjerte i. ‘As ever’ betyder ‘som det altid har været’, eller som nogle siger, ‘på samme måde som altid’. Hvis du har fulgt med siden mine dage med The Tig, ved du, at det kunne ikke være mere sandt for mig.”
Meghan beskriver den nye rejse, som en forlængelse af det, som altid har været hendes kærlighedssprog:
“Denne nye rejse er en forlængelse af det, der altid har været mit kærlighedssprog – en smuk sammensmeltning af alt det, jeg holder af: mad, havearbejde, værtskab, bevidst livsstil og glæden ved hverdagens små øjeblikke. Jeg vil fortsat dele små smugkig bag kulisserne her, mens vi nærmer os lanceringen, og jeg glæder mig til, at I får fingrene i alt det, vi har skabt,” lyder det.
Du kan se hele opslaget herunder: