De kongelige
Møde mellem Charles og Harry rykker nærmere: Men strikse regler spænder ben
Der er strikse regler, som skal overholdes.
Luften har længe været kølig mellem prins Harry og resten af den britiske kongefamilie.
Men nu tyder nye oplysninger på, at døren måske alligevel står en smule på klem for et møde mellem Harry og kong Charles.
Ifølge royale eksperter kan et gensyn mellem far og søn blive aktuelt allerede denne sommer, når prins Harry efter planen besøger Storbritannien i forbindelse med Invictus Games.
Et muligt møde vil dog langt fra blive spontant.
Det skriver OK!
Tværtimod peger flere på, at der vil være stramme regler og nøje planlægning bag kulisserne, hvis familien igen skal samles.
Siden Harry og Meghan Markle forlod deres royale roller i 2020, har forholdet til kongehuset været præget af konflikt, interviews, beskyldninger og stor afstand mellem familiemedlemmerne.
Særligt forholdet mellem Harry og prins William beskrives fortsat som meget anspændt.
Det kan danne rammen for et møde
Nu vurderer den royale ekspert Ingrid Seward dog, at Balmoral i Skotland kan blive stedet, hvor en forsigtig genforening kan finde sted.
"Det eneste sted, hvor jeg virkelig tror, de kan mødes, hvis kongen skal lære sine børnebørn at kende eller i det mindste se dem, er Balmoral."
Sådan siger hun.
Ifølge eksperten giver det store skotske gods mulighed for at holde familiemedlemmerne adskilt og undgå nye konflikter.
Derfor mener hun heller ikke, at prins William og prinsesse Catherine vil opholde sig der samtidig med Harry og Meghan.
Harry besøgte sidst Balmoral i forbindelse med dronning Elizabeths død i 2022, hvor han rejste til Skotland alene uden Meghan.
Siden har der kun været ganske få tegn på en egentlig forsoning mellem Sussex-parret og resten af familien.
Sikkerheden omkring Harry og hans familie spiller samtidig fortsat en stor rolle.
Prinsen har flere gange gjort det klart, at han ikke føler sig tryg ved at tage Meghan og børnene med til Storbritannien uden den nødvendige beskyttelse.
Ifølge Ingrid Seward vil netop det problem dog kunne løses, hvis familien bor på en officiel kongelig residens under besøget.
Hun vurderer samtidig, at kong Charles sandsynligvis vil tage imod Harry, hvis sønnen selv rækker ud og ønsker kontakt.

