De kongelige
Prins William i sorg: Reagerer på tragiske nyhed

Den britiske prins udtrykker sin medfølelse på Instagram og sender tanker til de efterladte.
Fodboldverdenen er i sorg efter den tragiske meddelelse om Liverpool-stjernen Diogo Jotas død.
Den kun 28-årige portugiser mistede livet sammen med sin bror, André, i en alvorlig bilulykke tidligere i går – en nyhed, der har sendt chokbølger gennem både sportens og offentlighedens rækker.
Blandt dem, der nu har reageret på det hjerteskærende dødsfald, er prins William.
I en personlig besked delt via en Instagram-story udtrykker han sin dybe medfølelse:
"Som en del af en fodboldfamilie er jeg dybt ked af at høre om bortgangen af Diogo Jota og hans bror", lyder det fra prinsen, der også tilføjer:
"Vores tanker er med hans familie, venner og alle, der kendte ham."
Se opslaget på prins williams Instagram:
(Artiklen forsætter under billedet)

Dyb dedikation
William, der selv er kendt for sin store interesse for fodbold og rollen som 'præsident for det engelske fodboldforbund', har ofte vist sit engagement i sporten – både på og uden for banen. Derfor rammer nyheden om Jotas pludselige død særligt hårdt.
Diogo Jota, der spillede for Liverpool siden 2020, var kendt for sin dedikation, skarpe spilforståelse og stærke tilstedeværelse på banen. Derfor er den tragiske nyhed om han og broderen skæbne hjerteskærende for et ellers lovende talent.
Lige oplevet et af livets store højdepunkter
Det gør kun tragedien endnu mere hjerteskærende, at den unge spiller for blot to uger siden blev gift. Han efterlader sig en hustru og tre børn – en familie, der nu må navigere i livet uden deres mand og far.