Følg os her

De kongelige

Royal Run 2025: Her er alle fem værtsbyer

Udgivet

d.

Royal Run
H.M. Kongen til Royal Run i København 2023 Foto: Lars Møller/Royal Run

Når Royal Run løber af stablen i 2025, er der to byer som er vært for første gang.

Den 9. juni 2025 står H.M. Kongen endnu engang i spidsen for det populære motionsevent, Royal Run, og nu er hele holdet af værtsbyer officielt. 

Siden mandag er en ny værtsby blevet præsenteret dagligt, og sidste skud på stammen er København/Frederiksberg, der for syvende gang skal lægge asfalt til Royal Run.

LÆS OGSÅ  Royal Run præsenterer nye værtsbyer: Her er den første

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Således kommer Royal Run ’25 til at byde på en unik forening af historie, kultur og bevægelse, når de fire nye værtsbyer – Ribe, Viborg, Horsens og Korsør – sammen med gengangeren København/Frederiksberg bliver rammen om en motionsfest, der binder Danmark sammen.

Royal Run4
HM Kongen præsenterer værtsbyerne til Royal Run 25 Foto Matthew JamesRoyal Run Må bruges til redaktionel omtale

Salget åbner i november

“Det er med stor glæde, at vi præsenterer værtsbyerne til denne syvende udgave af Royal Run. Royal Run er en national begivenhed, der samler danskerne på tværs af hele landet, og hvor hver kilometer er en fejring af fælles bevægelse. Vi er sikre på, at disse fem værtsbyer vil bidrage til at skabe en uforglemmelig dag, hvor motion og fællesskab er i centrum,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.

LÆS OGSÅ  Raser over Kong Charles: Kostede over 645 millioner kroner

Siden starten i 2018 har Royal Run været et samlingspunkt for danskere i alle aldre og fra alle dele af landet. Arrangementet skaber ikke kun en platform for motion, men også for fællesskab og glæde, der inspirerer mange til at være mere aktive i hverdagen.

LÆS OGSÅ  Står frem: Sådan er det at arbejde for Harry og Meghan

“Vi ser frem til, at Royal Run rykker ud i flere dele af landet, hvor vi forhåbentlig kan motivere endnu flere til mere motion. Særligt de mere uerfarne motionister glæder vi os til at vise, at motion kan være sjovt, især hvis den dyrkes i fællesskab,” siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og ligeledes medlem af Royal Runs styregruppe.

Salget af startnumre til Royal Run 2025 i de fem byer åbner i november måned.

Om Royal Run:

  • Royal Run fandt sted første gang i anledningen af H.M. Kongens 50-års fødselsdag. Siden da har motionseventet fundet sted 2. pinsedag hvert år.
  • I 2025 vil Royal Run således blive afholdt 2. pinsedag 9. juni 2025 fem forskellige steder i landet.
  • De fem værtsbyer til Royal Run ’25 er:

Ribe
Viborg
Horsens
Korsør
København/Frederiksberg

  • København/Frederiksberg har været med siden begyndelsen af Royal Run, mens Ribe, Viborg, Horsens og Korsør skal arrangere Royal Run for første gang.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
  • Royal Run ’24 opnåede deltagerrekord ved 95.330 tilmeldte i de fem værtsbyer: Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg. 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce