Følg os her

De kongelige

Sjældent set: Harry og Meghan deler private billeder

Udgivet

d.

Prins Harry Og Meghan Markle
Foto: Karwai Tang/WireImage

I forbindelse med julen, sender Harry og Meghan nu en julehilsen, hvor man får et sjældent glimt af Archie og Lilibet.

Hertugen og hertuginden af Sussex, prins Harry og Meghan Markle, har overrasket med et sjældent glimt af deres børn, prins Archie og prinsesse Lilibet. Familien delte billedet i forbindelse med deres officielle julekort, der blev sendt ud digitalt.

Det skriver Sky News.

Et af de seks billeder på kortet viser en hyggelig familiestund, hvor Harry og Meghan er på tur med deres tre hunde. I baggrunden ses Archie og Lilibet, der løber hen mod deres forældre med armene strakt ud i begejstring. Parret har dog valgt ikke at vise børnenes ansigter for at beskytte deres privatliv.

LÆS OGSÅ  Afslører: Her er Williams hårde øgenavn til Harry

Udover familiebilledet byder kortet på flere glimt af Harry og Meghan i forskellige situationer. Et af billederne viser Meghan i en rørende omfavnelse med en ung skolepige, mens et andet fanger Harry med armen rundt om sin hustru. Parret optræder også grinende blandt en gruppe mennesker, smilende med solbriller og i en rørende scene, hvor Harry holder en sengeliggende mands hånd.

Archewell
Foto ArchewellPA

Har også sendt privat hilsen

Kortet indeholder en varm julehilsen:

“På vegne af kontoret for prins Harry og Meghan, hertugen og hertuginden af Sussex, Archewell Productions og Archewell Foundation, ønsker vi jer en glædelig juletid og et lykkebringende nytår.”

Mens dette kort er beregnet til professionelle kontakter og samarbejdspartnere, har parret sendt en mere personlig hilsen til deres nære familie og venner, som forbliver privat.

Familien Sussex har siden 2020 boet i USA, hvor de nyder en ny tilværelse langt fra det britiske kongehus’ rampelys. I et nyligt interview delte prins Harry sin begejstring for deres liv i USA og fremhævede, hvordan det giver familien en frihed og tryghed, de ikke kunne finde i Storbritannien.

LÆS OGSÅ  Nye detaljer er kommet frem: Sådan startede konflikten i kongefamilien

„Jeg nyder det virkelig meget og elsker at opdrage mine børn her. De har et niveau af privatliv og mulighed for aktiviteter, som de utvivlsomt ikke ville kunne i Storbritannien,“ forklarede Harry.

Med julekortet sætter Harry og Meghan endnu en gang fokus på deres familieglæde, mens de fortsat værner om deres børns privatliv.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce