Følg os her

De kongelige

Stor lykke hos William og Kate: Udvider familien

Udgivet

d.

Katewilliam
Foto: B. Lenoir/ Shutterstock.com

Der er blevet endnu mere liv i de private rammer hos prins William og prinsesse Kate. Under et nyligt besøg i Wales bekræftede prinsessen nemlig, at familien har udvidet flokken derhjemme med endnu en firbenet ven.

Da prinsesse Kate tirsdag besøgte en række lokale virksomheder i Wales, opstod der et uventet øjeblik, som hurtigt satte gang i snakken. På Hiut Denim-fabrikken i Cardigan faldt hun i snak med medarbejdere – og især én cocker spaniel stjal hendes opmærksomhed.

Ifølge virksomhedens direktør, Johann Von Loeper, udviklede mødet sig hurtigt til en personlig samtale om hunde.

Det skriver PEOPLE.

LÆS OGSÅ  LIVE: Kongeparret til officiel modtagelse på rådhuset: Se de fine billeder i artiklen

"Hun havde en ret lang snak med min forlovede om vores hund – om at hun også har cocker spaniels, og at hendes er på samme alder som vores," fortalte han og beskrev det som et øjeblik, der brød isen.

Samtidig kunne det britiske magasin Hello! berette, at prinsesse Kate i forbindelse med besøget også satte punktum for de rygter, der længe har svirret om et nyt familiemedlem i Wales-familiens hjem. Da hun blev spurgt ind til familiens hunde, svarede hun selv:

"Så vi har en lille hvalp, han er kun 8 måneder, og Orla er 5."

En stor begivenhed

Familien har i forvejen cocker spanielen Orla, som de fik i 2020 af Kates bror, James Middleton. Sidste år vakte det stor opmærksomhed, da Orla fik hvalpe – noget, som kongehuset senere selv bekræftede med et billede delt i forbindelse med prins Williams fødselsdag. Opslaget bar signaturen:

"Med kærlighed, C, G, C, L, Orla og hvalpene!"

Ifølge britiske medier var hvalpene et hit hos parrets tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, og familien havde allerede dengang planer om at beholde én af dem. Senere blev spekulationerne forstærket, da familien blev set ude med to hunde.

Den nye hvalp kommer flere år efter, at familien måtte tage afsked med deres første hund, Lupo, som også var en sort cocker spaniel. Lupo døde i 2020, og tabet satte tydelige spor hos familien, som dengang delte et følelsesladet opslag.

"Det er med stor sorg, at vores elskede hund Lupo gik bort i sidste weekend. Han har været en del af vores familie i de sidste ni år, og vi vil savne ham meget. – W & C."

Prins William har senere fortalt om sorgen over at miste Lupo i et tv-program, hvor han beskrev, hvordan familien var samlet, da de tog afsked med deres hund.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce