Følg os her

De kongelige

Store ændringer på Amalienborg: Det skal der ske

Udgivet

d.

Amalienborg
Foto: Shutterstock

Hvis du har planer om at lægge vejen forbi Amalienborg Slotsplads i den nærmeste fremtid, så forbered dig på, at der kan være lidt anderledes end normalt.

De ikoniske bygninger i hjertet af København er nemlig midt i en større forvandling – og det er ikke småting, der er i gang.

LÆS OGSÅ  Kongehuset med trist meddelelse: Må sygemeldes

Amalienborg, som har været hjem for den danske kongefamilie siden 1700-tallet, får nu et ægte ansigtsløft, på en måde der er synlig for enhver.

Nye farver

Slots- og Kulturstyrelsen har nemlig igangsat en større indsats for at føre de fire rokokopalæer tilbage til deres oprindelige farver og udtryk.

Det afslører styrelsen i et opslag på Instagram, hvor de også viser billeder af det igangværende arbejde.

"Døre og vinduer på Amalienborg vender tilbage til deres oprindelige farver," skriver styrelsen, og præciserer, at det er første gang i næsten 200 år, at slottet igen får det udseende, det havde, da det blev opført i 1750’erne.

Ændringerne er ikke tilfældigt udvalgt. Nationalmuseet har nemlig undersøgt de oprindelige farver gennem farvearkæologiske studier og historiske dokumenter.

Det betyder at vinduerne skal være perlegrå og dørene okkergule – et langt mere afdæmpet og ensartet udtryk end det, vi kender i dag med mørkegrønne porte og hvide vinduer.

Midterfacadens døre på Christian VII’s Palæ blev allerede malet okkergule ved en restaurering i 1996, men nu følger resten af palæerne trop.

Malerarbejdet er allerede i gang, og hvis alt går efter planen, vil hele farveskiftet mod Slotspladsen stå færdigt i løbet af 2026.

Se opslaget på Instagram nedenfor:

Så næste gang du går en tur forbi kongens og dronningens residens, kan du altså være at Amalienborg slot ser helt anderledes ud end hvad du husker den som.

Annonce