Følg os her

Film / TV

51-årige Cameron Diaz afslører: Det skal hendes nyfødte søn hedde

Udgivet

d.

Cameron Diaz
Foto: Kathy Hutchins/Shutterstock

Den verdenskendte skuespillerinde er netop blevet mor for anden gang.

Cameron Diaz har i en alder af 51 år budt sin nyfødte søn, Cardinal, velkommen

Det skriver mediet cbsnews.com.

Skuespilleren Cameron Diaz og hendes musiker-mand, Benji Madden, har delt deres glæde og taknemmelighed over at være blevet forældre til en lille dreng, Cardinal Madden.

Parret offentliggjorde deres søns fødsel via et Instagram-opslag, som de begge delte i fredags.

LÆS OGSÅ  DR-stjerne afslører: Baby på vej

"Han er fantastisk, og vi er alle så lykkelige over, at han er her! For børnenes sikkerhed og privatliv vil vi ikke poste billeder," stod der i opslaget, hvor de også nævnte, at Cardinal er "virkelig sød."

"Vi føler os så velsignede og taknemmelige," fortsatte opslaget, som også indeholdt en illustration med teksten "En lille fugl hviskede til mig."

Diaz og Madden brugte også Instagram til at annoncere fødslen af deres datter, Raddix, i 2020. Dengang meddelte de, at de ikke planlagde at dele flere billeder eller oplysninger for at beskytte familiens privatliv.

I et interview med CBS News i 2022 afslørede Diaz, at hun havde taget en pause fra skuespillet for at fokusere på andre projekter, men primært for at nyde livet som mor til sin dengang 2-årige datter. Hun forklarede, at moderskabet har ændret hende markant, og at hun elsker at se sin datter opleve nye ting for første gang, som hun selv gjorde som barn.

LÆS OGSÅ  Tidligere DR ramt af kræft: Deler nye detaljer

"Alle mødre oplever det øjeblik, hvor de ser deres barn gøre noget for første gang og tænker, 'Jeg husker, da jeg gjorde det!' Det er virkelig fantastisk," sagde Diaz.

Cameron Diaz, er kendt fra en lang række film, blandt andet "Vild med Mary" og "Charlie's Angels".

Hun blev gift med Benji Madden, som er medlem af bandet Good Charlotte, i begyndelsen af 2015.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce