Følg os her

Film / TV

Ændring i sidste øjeblik: TV 2 udskyder finale i 'Først til verdens ende'

Udgivet

d.

Først Til Verdens Ende
Foto: TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)

Der er en ændring i TV 2's sendeplan.

Mange seere har de seneste uger fulgt deltagerne i Først til verdens ende, hvor fem hold kæmper sig gennem USA for at nå først til Key West og vinde 250.000 kroner. Men i aften må de faste tv-seere væbne sig med tålmodighed.

LÆS OGSÅ  Nu er det afgjort: Her er vinderen af dette års 'Vild med dans'

Det niende afsnit, der ellers skulle være sendt mandag klokken 20.00, er nemlig blevet fjernet fra sendeplanen. I stedet prioriterer TV 2 at vise VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Grækenland.

Det skriver BILLED-BLADET.

Seere på TV 2 Play er foran

Mens tv-seerne må vente, kan abonnenter på TV 2 Play allerede nu se det næstsidste afsnit. Her fortsætter det intense ræs, som bringer deltagerne endnu tættere på slutmålet i Florida.

Ændringen i sendeplanen betyder, at selve finalen forskydes en uge for seerne på hovedkanalen. Hvor TV 2 Play-brugere får adgang til afslutningen mandag den 15. september, må de, der følger med på flow-tv, vente helt til den 22. september.

Dermed får onlineseerne lov til at opleve det dramatiske opgør en hel uge før resten af Danmark får afsløringen af, hvem der løber med sejren i sæsonens store eventyr.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce