Følg os her

Film / TV

Anklager TV 2 for at bryde reglerne: "Det er dybt bekymrende"

Udgivet

d.

Tv2
Foto: Oleschwander / Shutterstock.com

TV2 har overtrådt de presseetiske regler ved at bruge ulovligt tilvejebragt videomateriale fra en landmands bedrift i en dokumentar uden at kontakte vedkommende først. Samtidig er det et problem, at TV2 bruger materiale fra aktivister, som TV2 ikke kan verificere ægtheden af. Det mener L&F, der netop har klaget over dette til Pressenævnet.

I dokumentaren ”Hvem passer på grisene?”, der blev vist på TV2 den 26. november, indgik et videoklip fra en griseproducent, der hverken var blevet kontaktet af produktionsselskabet Kompagniet eller TV2, før dokumentaren blev offentliggjort, og derfor heller ikke vidste, at der var filmet i hans stald, inden det fremgik af udsendelsen.

Det er et brud på de presseetiske regler, hvori der tydeligt står, at skadelige eller krænkende oplysninger skal efterprøves særligt grundigt.

LÆS OGSÅ  Morten Kjeldgaard om Vild med dans: 'Vi mister venner på vejen

Derfor har Landbrug & Fødevarer netop sendt en klage over dette til Pressenævnet. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

-TV2 og Kompagniet har gennem hele forløbet omkring dokumentaren sagt, at de skjulte optagelser bør kunne offentliggøres, fordi de har en væsentlig offentlig interesse. Det skærper efterlevelsen af det presseetiske regelsæt. Og det er ikke sket i medlemmets sag, hvor Kompagniet, under TV2's ansvar, har brugt videomateriale fra vedkommendes bedrift, optaget af aktivister i forbindelse med ulovlig indtrængen, uden at kontakte ham først, siger HC Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris.

Landbrug & Fødevarer har, efter dokumentaren blev sendt, spurgt TV2, om de ved, hvor videomaterialet stammer fra. Det har de ikke svaret på. Samtidig er det et problem, at TV2 har bragt materiale, der er optaget af aktivister.

– Det er dybt bekymrende, at TV2 ikke har styr på, hvad de har vist danskerne på tv. TV2 har ikke haft journalister til stede og kan ikke i tilstrækkelig grad dokumentere, at der ikke er manipuleret med billederne eller den faktiske virkelighed i staldene. Som jeg ser det, har TV2 deponeret deres journalistik hos aktivister. Det er ikke TV2’s journalister, der har lavet materialet og bearbejdet det – men politisk motiverede aktivister, siger HC Gæmelke.

TV2 har, efter Landbrug & Fødevarers tidligere henvendelse, fjernet klippet fra dokumentaren. Men det er ikke nok, mener Landbrug & Fødevarer, der ønsker, at TV2 bliver pålagt at beklage bruddet på de etiske regler i TV2 Nyhederne og på tv2.dk samt øvrige platforme, som TV2 har promoveret dokumentaren på.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce