Film / TV
Camilla Dalsgaard klar til Vild med dans: Sætter ord på ny dansepartner
Når Vild med dans vender tilbage på skærmen den 26. september, bliver det med den 22. sæson i rækken - men samtidig også med den sidste.
Det annoncerede TV 2 tilbage i juni. Her blev det også annonceret hvilke professionelle dansere, der skal danse i programmets allersidste sæson.
Det skal blandt andet Camilla Dalsgaard.
Camilla Dalsgaard har tidligere været med i fire sæsoner af Vild med dans, senest dansede hun sig hele vejen til finalen med Philip May sidste år.
Derudover har hun danset med Jacob Haugaard, Jakob Åkerlind og Andreas Bo.
God kemi
Hvem hun skal danse med i den kommende sæson er endnu ikke afsløret - men Camilla selv har dog mødt sin nye dansepartner. Det fortæller hun til BILLED-BLADET.
Her fortæller hun, at den nye partner er en, som hun har rigtig god kemi med.
"Det er vigtigt, når man er sammen så mange timer," lyder det fra Camilla Dalsgaard, der også tilføjer, at hun er meget glad og tilfreds med sin nye partner.
En anden der også er glad for sin nye dansepartner er Thomas Evers Poulsen, det kan du læse mere om HER.
De ti professionelle dansere i denne sæson er:
Asta Björk Ivarsdottir
Camilla Dalsgaard
Jenna Bagge
Karina Frimodt
Mille Funk
Damian Czarnecki
Eugen Miu
Michael Olesen
Morten Kjeldgaard
Thomas Evers Poulsen
Ved dommerbordet vil vi finde Lene James Mikkelsen, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen.
Årets værter bliver Cilia Trappaud og Martin Johannes Larsen.
Finalen løber af stablen i Forum i Horsens den 28. november 2025. Billetterne kommer til salg senere på sommeren.
TV 2 har meddelt, at de ti nydansere afsløres senere på sommeren, derfor forventer vi, at det snart meldes ud.