Cristina fra ‘Sporløs’ åbner op: Sådan går det i dag efter genforeningen

Nu fortæller Cristina hvordan det går.

DR-programmet Sporløs har ramt noget særligt hos seerne, når personer søger og ofte genforenes med deres biologiske familie.

Et af de mest rørende øjeblikke var, da Cristina Pedersen, 32, fandt sin biologiske mor og opdagede, at hun også havde fem søskende i Rumænien.

Hendes rejse gennem programmet var fuld af følelser, og nu giver Cristina en opdatering på, hvordan det går med forholdet til familien i dag.

Det skriver BILLED-BLADET.

Savnet voksede

Cristina blev adopteret som toårig fra et børnehjem i Rumænien i 1994 og voksede op i Danmark.

I sit voksne liv brød hun kontakten til sine adoptivforældre, hvilket fik hende til at længes efter at finde sine biologiske rødder.

I Sporløs blev denne længsel til virkelighed, da Cristina endelig mødte sin mor samt flere af sine søskende og en moster.

Det var en følelsesladet oplevelse at møde en mor, som hun aldrig havde kendt, men som alligevel var en del af hende.

“Jeg havde eftersøgt det her mor-kram i mange år, så det var bare helt vildt at mærke det,” fortæller hun.

Større forståelse for valget

Under mødet med sin mor fik Cristina også en større forståelse for de svære forhold, hendes mor havde levet under.

Hun forklarer, at på trods af omstændighederne, føler hun ingen vrede. Cristina oplever snarere taknemmelighed for, at hendes mor ville møde hende, og hun beskriver rejsen som en “vanvittig dannelsesrejse,” der har ændret hendes liv.

I dag har Cristina fortsat kontakt til sine to søstre, som hun har skabt et stærkt bånd til. “De har taget så godt imod mig og ser mig som deres søster nu,” siger Cristina.

De holder kontakt gennem sociale medier og fanger op med hinanden, hvilket giver hende en følelse af tilhørsforhold, hun tidligere savnede.

Men forholdet til moderen har været mere kompliceret. Cristina har svært ved at opretholde kontakt, og hun tror, at morens barske liv og opvækst kan være en barriere.

For Cristina var det dog vigtigste at få svar og forstå sin baggrund, hvilket hun nu har opnået.

Cristina forklarer, at hun føler sig mindre forældreløs i hjertet efter rejsen. Selvom hun stadig kan savne nærheden og følelsen af et morkram, har hun fundet fred i at vide, hvor hun kommer fra.

En dag drømmer hun om at rejse tilbage til Rumænien med sine døtre, når de er ældre, for at vise dem deres rødder og knytte dem til hendes historie.