Denne sætning fik alle til at bryde ud i grin: Blev et særligt kendetegn for Anne Laxholm

Denne særlige sætning fik alle til at bryde ud i grin.

Efter 20 sæsoner som fast dommer i ‘Vild med dans’ sagde Anne Laxholm sidste år farvel til programmet, der har været en stor del af hendes liv.

Men nu er hun tilbage for en stund som gæstedommer i semifinalen, hvor hun får mulighed for at tage en ordentlig afsked med et program, der har givet hende utallige gode minder og traditioner.

Det skriver TV 2.

Julegaver og Britt Bendixens humor

En af de traditioner, Anne ser tilbage på med glæde, var hendes årlige julegaveindkøb med meddommeren Britt Bendixen.

Det startede som en hyggelig idé om at købe små gaver til deres meddommere og værterne, men udviklede sig hurtigt til en større operation.

“Vi endte med at købe gaver til 20-25 mennesker, fra lyd- og lysmænd til sminkørerne,” fortæller Anne.

Planlægningen foregik minutiøst over kaffe i Magasin i Lyngby, hvor Anne tog rollen som sekretær med lister over tidligere års gaver, mens Britt kom med de kreative og ofte humoristiske forslag.

Det var eksempelvis Britt, der insisterede på, at Jens Werner og Nikolaj Hübbe skulle have boxershorts et år. Efter indkøbene afsluttede de dagen med sushi og et glas hvidvin – en tradition, Anne stadig savner. Anne fortæller at Britt var en fantastisk ven og altid fuld af gode ideer.

Sætningen enhver nydanser frygter

Men en anden ting, der står som et minde fra hendes tid i programmet, er en sætning, der ved et uheld blev en stående joke blandt dommerne.

Tidligt i programmet skulle Anne kommentere på en dans, der ikke havde imponeret hende. Efter at have boet 30 år i London var hun stadig ved at lære de danske kendisser at kende, og ordene svigtede hende i øjeblikket.

Det eneste, hun kunne finde på at sige, var: “Det er en meget sød kjole.”

Sætningen udløste latter blandt hendes meddommere, og siden blev den brugt som en joke bag kulisserne, når en dans ikke var særlig vellykket. For så kunne man jo altid komplimentere kjolen.

“I mange år sagde vi altid, at hvis dansen ikke var god, kunne vi i det mindste rose kjolen,” griner Anne.