Følg os her

Film / TV

DR melder klar: Bliver med Tina Müller i spidsen

Udgivet

d.

Tina
Tina Müller skal som vært binde den store sportsbegivenhed sammen. (Foto: © Mathias Lyhne Høj Vejen / DR Nyheder)

Der er forventninger om danske toppræstationer og medaljer, når et stort hold af danske para-atleter indtager den store sportsscene ved De Paralympiske Lege (PL) i Paris. Som den eneste danske tv-station sender DR live fra konkurrencerne, der starter med åbningsceremoni onsdag aften og varer 12 dage frem.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra DR.

- Vi har aldrig tidligere sendt så meget fra De Paralympiske Lege, som vi kommer til i år, og vi har sendt et stærkt hold af værter, kommentatorer og eksperter afsted til Paris, siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten.

LÆS OGSÅ  Populært TV 2-program fjernet: Nu forklarer de hvorfor

Han fortsætter:

- Jeg er sikker på, at mange danskere vil følge de danske atleters medaljejagt og fascineres af de vilde sportspræstationer, vi kommer til at se fra Paris.

Elitesport på højt niveau

Tina Müller, der tidligere har dækket De Paralympiske Lege for DR, er tilbage i Paris efter et veloverstået OL, hvor hun som vært skal være med til at binde den store sportsbegivenhed sammen:

- OL her i Paris var stort og fascinerende. Det bliver et PL også. Det er stadig i Paris. Det er de samme venues, fyldt med atleter, der har alt på spil og vil det så ufattelig meget. Det er elitesport på højt niveau – med en ekstra dimension, og jeg er sikker på, at PL bliver fyldt med uforglemmelige sportslige øjeblikke, siger Tina Müller.

LÆS OGSÅ  'Sygeplejeskolen'-stjerne overrasker: Deler særlig fortid

Hun fortsætter:

-Para-atleterne har alle kæmpet med noget andet i livet i form af et handicap. Det kan man kun have respekt for. Derudover har mange af dem inspirerende historier, som man ikke kan undgå at blive berørt af. De historier glæder jeg mig afsindigt meget til at være med til at fortælle som en del af vores dækning.

Tina Müller var også afsted for DR til PL i Rio i 2016, og den begivenhed har gjort et stort indtryk:

- Jeg var i Rio i 2016 for at dække De Paralympiske Lege. Her otte år efter er det stadig en af de største oplevelser, jeg har haft i sportens verden. Jeg håber virkelig, at vi med PL her fra Paris kan være med til at give seerne en lige så stor oplevelse.

Danske medaljedrømme

Danmark har 32 atleter kvalificeret til legene, hvilket gør det til det største nordiske hold. Målsætningen er klar: Otte danske medaljer skal med hjem fra Paris, tre flere end de fem medaljer, som blev opnået ved PL i Tokyo i 2021.

LÆS OGSÅ  Efter 'Den sorte svane': Nu skal det stoppes

Allerede nu kan man på dr.dk læse en lang række artikler om de danske para-atleter – om forberedelserne til PL og deres forventninger, håb og drømme for de sportslige præstationer i Paris. På dr.dk kan man også få overblikket over, hvornår danskerne skal i aktion.

Åbningscermoni på Concordepladsen

Åbningsceremonien kan ses på DR2 og DRTV onsdag fra klokken 19.55 til 23.00, med Henrik Liniger og Stéphanie Surrugue som kommentatorer. Åbningsceremonien for De Paralympiske Lege vil finde sted på Concordepladsen, lige i hjertet af den franske hovedstad.

  • De Paralympiske Lege i Paris kan følges på DRTV, DR1 og DR2 og dr.dk fra den 28. august.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce