Følg os her

Film / TV

Efter DR-succesen: Det skal Jørgen Skouboe nu

Udgivet

d.

Nak Og Æd
Jørgen Skouboe (tv.) har lavet ’Nak & Æd’ sammen med Nikolaj Kirk de seneste 15 år og arbejdet i DR i 47 år. Her har de jaget agerhøne på Stevns. Foto: © Jens Skov

Efter mere end fire årtier hos DR og et hav af rejser med riffel, pibe og godt humør, har Jørgen Skouboe besluttet, at tiden er kommet til at lægge jagtgeværet på hylden – i hvert fald på tv.

Når den 16. sæson af det populære DR-program Nak & Æd ruller over skærmen i november, bliver det samtidig et farvel til en ægte tv-klassiker.

I sommers gik den ikoniske vært på pension, og dermed slutter et eventyr, der har bragt seerne med ud i både danske skove og fjerne verdenshjørner.

LÆS OGSÅ  Savnet til 'Badehotellet' er stort: Rejser langt væk

Det betyder dog ikke, at Jørgen Skouboe smækker benene op og nyder livet som nyslået pensionist. Tværtimod. Den garvede jæger har mange planer for fremtiden.

Et svært farvel

Det har ikke været en nem beslutning at sige farve, fortæller Jørgen Skouboe til DR, for han har trods alt haft sin gang hos mediegiganten siden 1977. De sidste 15 år har han endda været frontfigur i et af tidens mest populære tv-programmer:

"Det er en beslutning, jeg har været to-tre år om at træffe. Jeg begyndte at tænke på, hvor længe jeg kunne blive ved, og så samtidig slutte, mens legen var god," siger til DR.

Derfor siger Skouboe stop

I årenes løb har Nak & Æd bragt Jørgen og makkeren Nikolaj Kirk ud på rejser til eksotiske steder i verden, men selv en naturmand kan blive træt af flyveture og jetlag.

"Der har været mange udlandsrejser i forbindelse med 'Nak & Æd' – nogle år op til ti rejser. Og jeg orker faktisk ikke de der lange rejser mere, hvor man har jetlag og så skal være på igen med det samme, når man er fremme på destinationen,"fortæller til DR.

For seerne har samspillet mellem Jørgen og kokken Nikolaj Kirk været en stor del af programmets sjæl. Den ene skød, den anden stegte og sammen skabte de noget helt særligt.

Selvom beslutningen føles rigtig, indrømmer Jørgen, at det bliver vemodigt at give slip på deres kammeratskab.

Tid til nye oplevelser

Når kameraet slukkes for sidste gang, glæder Jørgen sig til at få mere tid til familie, gode venner – og måske lidt jagt for fornøjelsens skyld.
Han lægger ikke skjul på, at det er vemodigt at sige farvel til en livsbane fyldt med eventyr, men også en lettelse at åbne døren til et roligere kapitel.

For som han selv siger: Det gælder om at stoppe, mens man stadig har kræfterne og smilet i behold.

Annonce