Følg os her

Film / TV

'Fede forhold' vender tilbage med stor ændring

Udgivet

d.

Dr Danmarks Radio
Foto: Alexfan32/ Shutterstock

Når DR til efteråret sender syvende sæson af Fede forhold, bliver det ikke bare en gentagelse af de tidligere succeser. Denne gang får seerne et program med en stor ændring – et greb, som aldrig før er set i programmets historie.

De fleste kender det nok: Når parforholdet har nogle år på bagen, er det ikke kun kærligheden, der vokser. Ofte følger også de såkaldte kærestekilo med – og pludselig er flødeboller og sofahygge vigtigere end passion og nærvær.

Det er netop dén problematik, Fede forhold tager fat i. Men i år får deltagerne mere end blot et spejl på vægten og gode råd fra en ekspert. Det erfarer SE & HØR.

LÆS OGSÅ  Efter alvorligt styrt: Dette løfte gav Jonas Vingegaard sin familie

Bag produktionen står BBC Studios Nordic, og her lover man fornyelse.
"Der kommer mere fokus på fællesskabet – for sundhed er også noget, vi i højere grad dyrker i fællesskab. Men det er stadig først og fremmest et program om parforholdet," siger kreativ direktør Birgitte Koefoed.

Det betyder, at deltagerne i den nye sæson ikke kun kommer til at arbejde sammen to og to. Allerede fra første dag skal parrene mødes og dele deres udfordringer med hinanden.

Parterapi på programmet

Som altid står parterapeut Frej Prahl klar til at hjælpe de medvirkende gennem de svære samtaler om kærlighed, skænderier og sårbarhed. Hertil kommer en ernæringsekspert, som denne sæson sætter ekstra fokus på, hvordan ultraforarbejdet mad påvirker både kroppen og parforholdet.

Blandt andet kommer parrene til at deltage i parterapi hos parterapeut Frej Prahl. Her er hensigten, at parrene skal blive gode til at spejle sig i hinanden.

DR kalder selv programmet 'et sjovt og anderledes eksperiment', hvor deltagerne både får chancen for at genoplive romantikken, tabe sig og kickstarte en sundere livsstil.

Hvis du og din partner kan nikke genkendende til parforholdets hyggekilo – og er klar til at tage kampen op – så er der åbent for ansøgninger til sæson syv.

Interesserede kan sende en mail med oplysninger om sig selv og sin partner til [email protected].

Spørgsmålet er, hvilke par der tør springe ud i eksperimentet – og hvem der virkelig kan stå distancen, når kærlighed, kostvaner og ærlighed sættes på prøve foran hele Danmark.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce