Følg os her

Film / TV

Går helt tæt på Stein Bagger: TV 2 med ny dokudramaserie

Udgivet

d.

E2153d09 ccde 4540 bf90 da38971d1d68 w 960
Foto: Per Arnesen/TV 2

Når TV 2s nye dokudramaserie 'Stein Bagger og grådighedens ansigter' ruller over skærmen, medvirker både skuespillere og virkelige personer fra den historiske svindelsag i en eksperimenterende blanding af fakta og fiktion.

Hvordan bliver en svindler til - og hvorfor lader vi os forføre? 'Stein Bagger og grådighedens ansigter' er en eksperimenterende dokudramaserie i tre afsnit om Danmarks mest berygtede svindler. Serien, der er skabt af dokumentaristerne Christian Sønderby Jepsen og Mira Jargil, undersøger svindlens anatomi og afdækker de psykologiske og sociologiske mekanismer bag. 

LÆS OGSÅ  Sofie Linde i spidsen for nyt DR-program: Dette var umuligt

- Det er historien om et spektakulært svindelnummer, orkestreret af én enkelt mand i en tid før digitaliseringen, hvor en enorm illusion kunne opretholdes. Det handler om falske underskrifter, Steins hemmelige kontor og er fortællingen om Stein som en visionær superstjerne - indtil det hele kollapsede på et splitsekund, fortæller dokumentarist Christian Sønderby Jepsen. 

Fortællingen præsenteres i et hybridformat, der blander dokumentar og dramatisering. Serien undersøger, hvad der skete under IT Factory-skandalen tilbage i starten af 00'erne - og hvorfor det kunne ske. Gennem nye vidnesbyrd og dramatiserede scener, hvor skuespillere fortolker nøglemomenter i sagen, stilles der skarpt på svindleren Stein Bagger - og ikke mindst på dem, der lod sig bedrage. 

Kendte skuespillere spiller med

- I Danmark siger vi til os selv og hinanden, at vi lever i et tillidssamfund. Men hvad sker der, når den tillid udnyttes? Og kan storladne løfter om prestige og velstand få os til at stole blindt på hinanden? Det er nogle af de helt centrale spørgsmål, som det her dokudrama stiller, siger senior executive producer på serien, Marlene Billie Andreasen. 

- I en tid, hvor selviscenesættelse og digital svindel føles mere allestedsnærværende end nogensinde, er det meget relevant for os på TV 2 at fortælle historier, der dykker ned i nogle af de tematikker, og vi glæder os til at give seerne en serie, der på original vis gør netop det, siger hun. 

Skuespillerne Kristoffer Eriknauer og Peter Mygind indtager rollerne som Stein Bagger og IT Factorys bestyrelsesformand, Asger Jensby. Jensby medvirker desuden selv og fortæller sin version af forløbet sammen med en række andre centrale kilder, som journalist Dorte Toft, it-entreprenør Bo Svensson og Finn Nørbygaard. 

'Stein Bagger og grådighedens ansigter' er produceret af Nordisk Film TV med støtte fra Public Service Puljen, og Mads Tafdrup har skrevet manuskript. 

Dokudramaserien i tre afsnit får premiere på TV 2 Play søndag 22. februar og på TV 2 søndag 1. marts. 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce