Film / TV
Kommer der mere ‘Vild med dans’? Derfor kan TV 2 ikke give et klart svar

Vender ‘Vild med dans’ tilbage? Det kan TV 2 ikke svare på endnu.
Fredag aften blev der sat punktum i dette års ‘Vild med dans’ – og hvilket punktum!
Fredagens finale bød på et historisk øjeblik, da Philip May for åben skærm friede til sin kæreste Simone. Heldigvis sagde hun ja og dermed fortsatte finalen.
Til slut var det Anna Munch og Eugen Miu, der løb med sejren.
Parret var på forhånd den helt store vinderfavorit hos Danske Spil, der havde forudsagt, at det formentligt var de to, som ville vinde i år.
I år var det den 21. sæson af Vild med dans, som rullede over skærmen. Programmet har kørt siden 2005, og har år efter år samlet danskerne foran skærmen.
Kan ikke afsløre noget
Derfor er der sikkert mange, som allerede nu glæder sig til programmet vender tilbage næste år. Men gør det nu det? Det svarer TV 2 på til Newsner.
For lige nu kan TV 2 ikke give et helt klart svar.
“Om der kommer endnu en sæson, kan vi ikke løfte sløret for endnu, men vi skal nok sørge for at holde jer opdateret, hvis der er nyt, lyder det fra TV 2-redaktør Mads Elias Højbjerg Ravn.
Derfor må de mange Vild med dans-fans indtil videre holde vejret og krydse fingrene.
I år har været en lidt anderledes sæson, der var nemlig flere ting, som var helt nye.
Blandt andet var der en ny vært, en ny dommer og endda en helt ny professionel danser.
Men nu er Vild med dans slut for denne gang og så må tiden vise, om der kommer en 22. sæson.