Film / TV
Lise-Lotte fra 'Hotel Romantik' åbner op om dødsulykke: Mistede sin 17-årige datter

Nu åbner Lise-Lotte op om den tragedie der ramte hende og familien for 24 år siden og som ændrede hele hendes liv.
Bag det varme smil og den livsglade fremtoning gemmer Lise-Lotte Bak, deltager i DR's “Hotel Romantik”, på en hjerteskærende historie, som stadig sætter dybe spor i hendes liv.
For 24 år siden oplevede hun enhver forælders værste mareridt, da hendes 17-årige datter Pernille mistede livet i en tragisk trafikulykke.
Artiklen forsætter efter billedet:

Fatal ulykke kostede hende ægteskabet
Lise-Lotte fortæller i programmet, hvordan datteren var på vej til gymnasiet på cykel, da en lastbil i en højresvingsulykke kørte hende over.
“Han blev dømt for uagtsomt manddrab som den første i Danmark ved en højresvingsulykke, men det gav mig hende jo ikke tilbage,” siger hun til Se og Hør.
Den ubærlige sorg kostede hende også ægteskabet.
Sammen med sin yngste datter måtte hun finde en ny vej frem.
“Det var nogle hårde år. Vi skulle videre, hun og jeg,” fortæller Lise-Lotte i programmet med tårer i øjnene.
Lever med sorgen
I dag har hun fundet styrke i sit liv med sin familie, børnebørn og nære venner, men sorgen lever stadig i hende.
“Man lærer at leve med det,” forklarer hun ærligt og fortæller, hvordan børnebørnene, som aldrig nåede at møde Pernille, i dag besøger hendes grav og lægger små gaver.
På trods af alt har Lise-Lotte fundet tilbage til livsglæden – og det er netop det, hun viser frem i “Hotel Romantik”.
Måske er det Frank, der kan bringe kærligheden tilbage i Lise-Lottes liv?
Seerne har i hvert fald kunnet følge, hvordan der spirer en særlig kemi mellem de to. Der bliver sendt lange blikke, delt grin og fortalt livshistorier – og langsomt rykker de tættere på hinanden.
(Artiklen forsætter efter billedet)

Hun smiler, hun griner, og hun ønsker at møde kærligheden på ny. Men tabet af en datter er en sorg, man aldrig slipper. “Smerten og savnet er der stadig – det vil det altid være,” siger hun.