Følg os her

Film / TV

Med Sofie Linde og Joakim Ingversen i spidsen: Nu er der nyt om Hotel Romantik

Udgivet

d.

Hotel Romantik
Sofie Linde og Joakim Ingversen byder 20 seniorer velkommen på Hotel Romantik. Foto: © Holger Rytter

DR's nye kærlighedsprogram 'Hotel Romantik' med Sofie Linde og Joakim Ingversen som værter og kærlighedshjælpere har premiere den 20. juni.

Snart kan du opleve et hjertevarmt og humoristisk tv-program om kærlighed, livserfaring og nye begyndelser. DR’s nye satsning, Hotel Romantik, har premiere den 20. juni på DR1 og DRTV, og ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen er klar til at tage dig med på en rejse fyldt med romantik og livsglæde.

LÆS OGSÅ  DR deler godt nyt: Postcast med Lærke Kløvedal genopstår

På et idyllisk alpehotel i Schweiz har 20 seniorer tjekket ind. Alle med en fælles drøm om at finde kærligheden. De er mellem 62 og 78 år og har hver især levet et liv fyldt med oplevelser, men én ting mangler stadig: en ny, dyb kærlighedsrelation. Med varme og humor guider Sofie Linde og Joakim Ingversen deltagerne gennem møder, samtaler og oplevelser, hvor gnisten forhåbentlig kan opstå.

- Vi håber, at programmet samler danskerne på tværs af generationer til en samtale om, at kærlighed ingen alder har. Sommerfuglene i maven findes stadig, selvom man er 75 år. Kærligheds-tv kan altså også handle om mennesker, der har levet livet, er snublet og har oplevet universelle livstematikker som skilsmisse, den store kærlighed, børnebørn, ensomhed og svigt. Det ser vi på fineste vis i Hotel Romantik, der udover kærlighed også giver de medvirkende et stærkt fællesskab. Det er meget livsbekræftende tv, siger Anne Garlichs, der er programchef for eksternt tv i DR.

Du kan se alle deltagerne HER.

Der er otte afsnit af Hotel Romantik, som kommer på DR1 og DRTV hver fredag

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce