Følg os her

Film / TV

Nu vender succes-program tilbage på skærmen

Udgivet

d.

Forelsket
Foto: Kanal 5 / Warner Bros. Discovery Danmark

Den populære serie “Grænseløst Forelsket” vender tilbage til Kanal 5 og Max med en tredje sæson. I denne nye sæson følger vi både velkendte og nye par, der kæmper for deres kærlighed på tværs af kontinenter og kulturer.

I sæson 3 møder vi en række par, hvoraf nogle er kendte ansigter fra de foregående sæsoner, mens andre er helt nye. Alle har de det til fælles, at de er dybt forelskede – og er adskilt af både grænser og kulturer. Men spørgsmålet er, om deres kærlighed kan overleve, når den udsættes for hverdagens realiteter og udfordringer?

LÆS OGSÅ  Marianne Eihilt kunne ikke holde tårerne tilbage under aftenens 'Vild med dans': Derfor blev hun rørt

Poul Erik og filipinske Regila, som vi lærte at kende i de første to sæsoner, vender tilbage i sæson 3 af Grænseløst Forelsket. Ligeledes er der gensyn med Tony og thailandske Saiyan, som står midt i en livsforandrende tid. Deres kærlighed bliver sat på prøve, men de er klar til at kæmpe for hinanden. 

Det oplyser Warner Bros i en pressemeddelelse.

Kærlighed Uden Grænser
Tony og Saiyan Foto Kanal 5 Warner Bros Discovery Danmark

Et fint og ægte indblik

“Vi er utroligt glade for at kunne bringe ‘Grænseløst Forelsket’ tilbage til vores seere. I de to foregående sæsoner har de modige medvirkende givet os et virkelig fint og ægte indblik i deres forhold og jeg glæder mig til endnu en sæson, hvor vi kan se, hvordan parrenes kærlighed udvikler sig,” siger Programdirektør, Kristian Rosasco.

LÆS OGSÅ  Thomas Evers Poulsen sætter ord på særlig udfordring

Samtidig kan vi meddele, at der netop nu castes til sæson 3 af “Grænseløst Forelsket”. Er du i et forhold på tværs af grænser, og har du lyst til at dele din kærlighedshistorie med resten af Danmark, så har du nu chancen. “Grænseløst Forelsket” sæson 3 lover at byde på masser af kærlighed, store følelser og hjertevarmende øjeblikke.

Grænseløst Forelsket bliver sendt på Kanal 5 og Max i 2025.

Programmet er produceret af BBC Studios Nordic Production.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce