Film / TV
Sarah Grünewald gør sig klar til Forræder: Ser op til Heino Hansen

18 kendte danskere er klar til en ny omgang forræderisk leg, når der er premiere på tredje sæson af ‘Forræder’ med Lise Rønne som spilleder.
Inden længe blænder TV 2 op for den tredje sæson af ‘Forræder’. Blandt de 18 kendte danskere finder vi Sarah Grünewald, som vi blandt andet kender fra ‘Vild med dans’, hvor hun i årevis har været vært.
Derudover har hun også deltaget i programmer som ‘Over Atlanten’ og ‘Shaolin’.
Men hvorfor har hun sagt ja til at deltage i Forræder? Det svarer hun på til TV 2, der i forbindelse med deltagelsen har stillet hende tre spørgsmål.
Hvorfor sagde du ja til at deltage i Forræder?
“Jeg sagde ja til at medvirke, fordi jeg elsker programmet! Og fordi det kunne være en spændende udfordring,” fortæller Sarah Grünewald.
Hvordan forberedte du dig på at skulle deltage i Forræder?
“Jeg lukkede alt arbejde ned, fik sendt de sidste mails og glædede mig bare til at være sammen med en masse mennesker, som jeg måske kendte. Jeg tænkte meget på de tidligere sæsoner og forberedte mig på, at jeg skulle tage ‘let’ på det og se det som det spil, det er. Være glad, positiv og nærværende.
Hvem eller hvad har gjort størst indtryk på dig?
“Heino Hansen har gjort størst indtryk på mig – også som en, jeg ser op til spilmæssigt,” slår den 41-årige tv-vært fast.
De 18 spillere i denne sæson er Ali Jassem, André Babikian, Anne-Marie Rindom, Dak Wichangoen, Emil Lange, Eva Jin, Havshen Nabaz, Helge Adam Møller, Line Kirsten Nikolajsen, Lise-Lotte Lohmann, Marie Watson, Nicky Andersen, Rasmus Bruun, Sarah Grünewald, Signe Kragh, Thomas Korsgaard, Tine Aurvig-Huggenberger og Victor Lander.
Selvom de 18 spillere ved, hvad ‘Forræder’ handler om, og mange af dem har set de tidligere sæsoner, så er det umuligt at forberede sig på at spille med i ‘Forræder’. Ingen kan vide sig sikre på, hvordan spillet udvikler sig – det eneste, de ved med sikkerhed, er, at de ikke kan stole på nogen. Men hvorfor sagde de ja, hvordan har de forberedt sig, og er der noget eller nogen fra de tidligere sæsoner, de har lært noget af?
Forræder har premiere på TV 2 Play og TV 2 fra fredag 11. april.