Film / TV
Simon Sears om stor sorg: Fik ham til at tage vigtig beslutning

En uventet tragedie i familien fik skuespilleren Simon Sears til at ændre sit syn på livet – og tage et rørende initiativ, som nu lever videre i hans hjerte.
I tv-serien Generationer spiller Simon Sears en af hovedrollerne i et drama, der kredser om familiesammenhold, mørke hemmeligheder og de spørgsmål, vi aldrig nåede at stille. Serien begynder med fundet af et mumificeret spædbarn under en lejlighedsrenovering på Frederiksberg, og den aldrende Martha, spillet af en af seriens ældste karakterer, tager skylden. Men sandheden er langt fra enkel – og familien tvivler.
Bag fiktionen gemmer sig ægte erfaringer fra virkeligheden. Både for seriens hovedforfatter Anna Emma Haudal og for Simon Sears selv har dødsfald i familien sat dybe spor – og været drivkraft for refleksion og forandring.
Det skriver Newsner.
Under pressedagen for serien åbner Simon Sears op om en personlig oplevelse, der har påvirket ham dybt. Da hans elskede mormor skulle ind til en rutinepræget operation, forventede ingen, at det ville være et farvel.
Men desværre gik det slet ikke som forventet og Simon Sears mormor døde af operationen.
En vigtig lektie
Tabet var ikke blot et chok – det var også en påmindelse om alt det usagte.
Simon Sears fortæller, at han stadig savner sin mormor og at der er flere ting, som han gerne ville have haft gjort anderledes.
Men hvor tabet af mormoren blev en smertefuld lektie, førte det også til en beslutning, der skulle få stor betydning for hans familie. For da tiden med morfaren begyndte at rinde ud, besluttede Simon sig for at handle.
“Inden min morfar døde, der interviewede jeg ham, fordi han har altid fortalt så mange fantastiske historier. Så fik jeg ham på video, og så kan vi altid gense det og alle hans vidunderlige historier om hans fantastiske tid som målmand i Vejle,” fortæller han.
Udover 'Generationer' som er aktuel lige nu, kender vi også Simon Sears fra blandt andet 'Den som dræber - Fanget af mørket', 'Herrens veje', 'Bedrag' og 'Vinterbrødre'.
Inden længe er Simon Sears også aktuel i en helt ny Netflix-serie. 'Reservatet' som også har blandt andet Lars Ranthe, Marie Bach Hansen, Danica Curcic, Sara Fanta og Excel Busano på rollelisten.
Serien får premiere på Netflix den 15. maj.
Du kan læse meget mere om serien HER.