Følg os her

Film / TV

Skjult hilsen i Hvide Sande: Kun de skarpeste bemærker denne detalje

Udgivet

d.

Hvide Sande
Foto: TV 2

Bemærkede du detaljen?

I øjeblikket kan man hver søndag glæde sig til et nyt afsnit af Hvide Sande, der netop nu ruller over skærmen med sin anden sæson.

Den første sæson kom i 2021, her var det Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen, der havde hovedrollerne som Helene og Thomas, da der skulle opklares et drab i den ellers fredelige kystby.

Denne gang er det Anne Louise Hassing og Allan Hyde, der har indtaget hovedrollerne som drabsefterforskeren Maj og lokalbetjenten Bjørn.

LÆS OGSÅ  Ny vild afsløring om Faser fra 'Den sorte svane'

Maj er flyttet til Hvide Sande for at slappe af efter en blodprop, samt genopbygge sit kuldsejlede forhold til sin datter, som hun ikke har haft kontakt med i syv år.

Men Bjørn har fået en kompliceret drabssag på halsen og den unge lokalbetjent kunne godt bruge en hjælpende hånd, så han forsøger hurtigt at få overtalt Maj til at hjælpe ham. Modvilligt kommer hun med et par gode råd, men drabssagen får alligevel vakt hendes interesse.

Det er den lokale skoleskipper Axel Greis, der er blevet fundet dræbt. Han er blevet slået hårdt i baghovedet og efterfølgende bundet til et anker og smidt i sin egen swimmingpool.

Bemærker særlig detalje

I Axel Greis' hus hænger et udklip af en avisartikel, som er sat i glas og ramme. Den artikel har nu vakt stor opsigt hos seerne, da flere bemærker en helt særlig detaljer.

Hvide Sande Screenshot
Foto Screenshot Hvide Sande TV 2 Play

Artiklen er nemlig skrevet af en Morten Enevoldsen, og for dem som har set Badehotellet er det et særdeles velkendt navn.

Morten Enevoldsen er nemlig navnet på en af de ikoniske karakterer på Badehotellet. Han er nemlig Mollys søn og Fies mand, især i de første sæsoner af den populære serie har han en stor rolle.

Men har det en sammenhæng? Det har Newsner spurgt TV 2 om.

"Vi havde faktisk oprindeligt en anden karakter, der hed noget med Enevoldsen, og så tænkte vi, ‘Arh, der lavede vi noget om’. Så tænkte vi, at vi lige kunne smutte ind og få et lille nik med hatten til en anden serie, som jo også har noget med solskin," fortæller Morten Dragsted, som er Hvide Sandes manuskript forfatter som også tilføjer:

"Det var mest det der med sol og solskinsserier. Solen skinner altid i Hvide Sande og det gør den jo også på ‘Badehotellet’. Så derfor synes vi, at det kunne være sjovt at lave lidt skæg med det."

Du kan se det nye afsnit af Hvide Sande søndag kl. 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play, hvor de to første afsnit af serien også er tilgængelig.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce