Film / TV
‘Sommerdahl’-stjerne om udfordrende optagelser: “Det blev lidt for ulækkert”

Nu fortæller hun, at hendes grænse under optagelserne blev nået.
Når danskerne hver søndag tænder for TV 2-serien ‘Sommerdahl‘, bliver de mødt af smukke billeder fra den idylliske kystby Helsingør. Med solrige scener, klukkende bølger og en autentisk fiskebutik emmer serien af hyggelig stemning.
Men for skuespillerne var optagelserne langt fra altid en fornøjelse – især for deres næser.
Lugten af ægte fiskSærligt for 24-årige Thit Aaberg, der spiller Astrid, den unge kvinde bag byens fiskebutik, blev nogle arbejdsdage en udfordring af en anden karakter.
I et interview med HER&NU. afslører hun de barske vilkår:
“Der er virkelig mange fisk i fiskebutikken, og fisk har det med at lugte, når de står i lang tid. Hvis vi tændte køleapparatet, så begyndte den at larme, så det kunne vi ikke,” forklarer Thit, der understreger, at særligt varme dage gjorde optagelserne ekstra intense.
“Der stod jeg af”
Selvom hun normalt ikke er sart, erkender skuespilleren, at grænsen blev nået ved visse varer:
“Jeg er ikke så sart med sådan noget, men lige med lugten af sådan en blæksprutte, dér stod jeg af. Det har været en smule ulækkert,” indrømmer hun.
For at sikre autenticiteten blev der brugt rigtige fisk i scenerne, da skuespillerne skulle håndtere dem præcis som i en rigtig butik. Det betød dog også, at lugten hang ved – men efter endt optagedag blev de ildelugtende varer hurtigt skaffet af vejen, så de ikke skulle konfronteres med fordærvede fisk dagen efter.
Selvom kulisserne kunne være en lugtmæssig udfordring, har Sommerdahl fortsat sin plads i seernes hjerter – og skuespillerne har for længst vænnet sig til de mere autentiske arbejdsforhold.
Du kan se Sommerdahl søndag kl. 21.00 på TV 2 Charlie eller på TV 2 Play.