Følg os her

Film / TV

Tv-familie i voldsom ulykke: Tre har mistet livet

Udgivet

d.

Politi
Foto: Wirestock creators/Shutterstock

En af USA’s mest omtalte tv-familier har oplevet en tragedie, som næsten er umulig at fatte. Tre medlemmer af den store Putman-familie – kendt fra realityserien “Meet the Putmans” – er omkommet i en voldsom trafikulykke.

Flere andre fra familien blev også ramt og ligger nu indlagt med alvorlige skader. Familien selv har delt en følelsesladet erklæring, hvor de beder offentligheden om støtte og bønner i denne svære tid.

LÆS OGSÅ  Forræder-stjerne afslører: Styrken kommer fra det forliste forhold til sin far

De dræbte er familiens overhoveder Bill “Papa” Putman og hans hustru Barb samt svigerdatteren Megan. Fem andre familiemedlemmer er fortsat på hospitalet, hvor læger kæmper for at redde dem.

“Vi har brug for al den styrke, I kan sende vores vej,” lyder det i familiens udtalelse, hvor de også takker for den medfølelse, der er strømmet ind fra nær og fjern.

Sådan skriver familien i en udtalelse på Instagram.

Bragede direkte

Ifølge internationale medier skete ulykken fredag aften, da en lastbilchauffør kørte forbi et stopskilt og bragede direkte ind i Putman-familiens bil. I alt otte familiemedlemmer sad i bilen. Tre af dem døde på stedet, mens de øvrige fem straks blev kørt til hospitalet – nogle i kritisk tilstand.

Lastbilens fører slap med mindre skader, men blev efterfølgende anholdt. Han afventer nu en officiel sigtelse.

Putman-familien blev et kendt navn i USA, da de i TLC-programmet “Meet the Putmans” åbnede dørene til deres usædvanlige liv. Hele 25 familiemedlemmer boede under ét tag, hvilket skabte både drama, varme og masser af opmærksomhed. Serien fik kun en enkelt sæson, men familien fortsatte med at dele deres liv på YouTube under navnet “Growing Up Putman” i 2021.

Den tragiske ulykke har kastet skygger over en familie, der ellers er blevet kendt for sammenhold og stærke familiebånd. Nu står de tilbage i sorg – og med et håb om, at de overlevende familiemedlemmer snart vil være uden for livsfare.

Du kan se hele familiens opslag fra Instagram herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce