Film / TV
Vender Sofie Gråbøl tilbage i ‘Huset’? Nu svarer hun på spørgsmålet
Er hun mon på rollelisten, når ‘Huset’ vender tilbage?
Den danske serie ‘Huset’ tog seerne med storm, og her kunne man opleve Sofie Gråbøl i rollen som fængselsbetjenten Miriam, en præstation der sikrede hende prisen for “Årets danske skuespiller i en tv-dramaserie” ved dette års SVEND-prisuddeling.
Udover den store anerkendelse og de rosende ord, opstod der dog et særligt spørgsmål i kølvandet på den nylige offentliggørelse af, at ‘Huset’ vender tilbage med en sæson 2.
Spørgsmålet lød: Vil Sofie Gråbøl også være med i den nye sæson?
Nu sætter hun selv ord på sagen.I pressemeddelelsen fra DR blev det ikke afsløret, om Sofie Gråbøl ville være en del af den nye sæson Afslutningen på den første sæson kunne dog tyde på, at ‘Sofie formentlig får skærmtid igen- på den ene eller anden måde.
Sæson 1 slutter nemlig med, at hendes karakter, fængselsbetjenten Miriam, afslører sit samarbejde med en gruppe indsatte og dét fik store konsekvenser. Dette skiftede hendes rolle fra fængselsbetjent til selv at blive en indsat i et kvindefængsel som kriminel.
Vender hun tilbage?
Om Sofie Gråbøl vil vende tilbage i sæson 2, vides dog endnu ikke- sådan udtrykker hun det selv.
“Nej, jeg har ikke hørt noget, men jeg synes, det er fantastisk, at de laver en ny sæson,” sagde Sofie Gråbøl med et smil til BILLED-BLADET. Hun tilføjede, at hun bestemt ville sige ja tak, hvis hun blev tilbudt en rolle, og hun er stolt af at have været med i serien. Hun bemærker også, at produktionen formentlig stadig er ved at blive planlagt, og at der skrives på den nye sæson.
Det bliver derfor spændende at se, om Sofie Gråbøl vil være på rollelisten, når den næste sæson af ‘Huset’ kommer på skærmen.