Følg os her

Film / TV

Vildt beløb: Så mange penge blev indsamlet til ‘Hjertegalla’

Udgivet

d.

Hjertegalla
Jacob Riising og Louise Wolff er værter på 'Hjertegalla' 2024. Foto: Mike Nybro / TV 2

Lørdag aften blændede TV 2 op for dette års Hjertegalla. En aften som både bød på underholdning, rørende indslag og ikke mindst – en stor indsamling.

Lørdag 14. september afholdt TV 2 Charlie og Hjerteforeningen indsamlingsshowet ‘Hjertegalla 2024’, hvor der blev indsamlet penge i den gode sags tjeneste. Endnu en gang viste danskerne deres generøsitet og donerede 35.018.276 kroner, som går til hjerteforskning, forebyggelse og støtte til hjertepatienter.

Værterne Louise Wolff og Jacob Riising tog seerne gennem en hjertevarm aften, hvor danskere, der selv har hjertesygdomme helt inde på livet, fortalte deres rørende og gribende historier. Showet introducerede også en ny quizsektion, hvor ni kendte danskere heriblandt Merete Mærkedahl, Julia Sofia, Micki Cheng med flere konkurrerede om at vinde store pengepræmier til indsamlingen.

LÆS OGSÅ  Mille Dinesen indtager hovedrollen i ny journalistisk krimiserie på TV 2

Alma på 12 blev ’Årets Hjerteredder’

’Årets Hjerteredder’ blev også hyldet, og i år gik prisen til den 12-årige Alma Poulsen fra Ålsgårde. Da Almas far, Henrik, faldt om med hjertestop, udviste hun i nødens stund stort mod og handlekraft og var dermed med til at redde sin fars liv.

Hj
12 årige Alma bliver kåret som årets hjerteredder ved Hjertegalla på TV 2 Charlie <strong>Per Arnesen TV 2<strong>

Det er 13. gang, at der blev afholdt ‘Hjertegalla’ på TV 2 Charlie, og indsamlingsshowet er nu en fast tradition hos seerne, der gavmildt støtter den vigtige sag

– Det er opløftende at mærke, at vi fortsat kan samle så mange danskere om den gode sag på TV 2 Charlie. Vi var i forvejen meget spændte på, hvordan seerne ville tage imod den nye store quizdrevne indsamling i showet, men det, synes vi, lykkedes over alt forventning. Det var et super veloplagt panel af kendte danskere, der sammen med vores to skønne værter Louise Wolff og Jacob Riising fik gjort aftenen både festlig og rørende, siger Mads Volck, TV 2-redaktør på ‘Hjertegalla’. Han fortsætter:

– Og at vi ender med at kunne samle så stort et millionbeløb ind igen, vidner jo bare om, at seerne fortsat har hjertet på det rigtige sted, og at vi sammen kan gøre en forskel og hjælpe de mange danskere, der har hjertesagen inde på livet, slutter Mads Volck.

LÆS OGSÅ  Mette Frisk overrasker: Afslører nye detaljer om 'Sporløs'

Også hos Hjerteforeningen er der stor glæde over det flotte indsamlingsresultat:  

– Det rører mig dybt, at danskerne i så stort tal bakker op om hjertesagen og sammen med os vil kæmpe for et liv uden hjertesygdom. Vi er meget taknemlige for de mange flotte donationer – store som små, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.


‘Hjertegalla 2024’ blev sendt direkte på TV 2 Play og TV 2 Charlie lørdag 14. september. Så du ikke showet, kan du se det på TV 2 Play. 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce