Kendte
18 år siden at Madeleine McCann forsvandt: Forældre får politibeskyttelse efter særlig episode

Selvom det er 18 år siden af Madeleine forsvandt, er savnet stadig stort. Forældrene til den forsvundne pige håber forsat at mysteriet vil blive løst, men nu kommer politiet på banen af andre årsager.
Lørdag den 3. maj markerer en tung milepæl for Kate og Gerry McCann.
Sådan skriver The Mirror.
En sørgmodig milepæl
Det er nemlig 18 år siden, deres datter Madeleine forsvandt under familiens ferie i Portugal.
I år vender forældrene tilbage til den årlige bønnevagt i Rothley, men ikke uden ekstra sikkerhed.
For første gang i otte år vil der være politibetjente til stede ved mindehøjtideligheden, som bliver holdt ved landsbyens krigsmindesmærke klokken 19.00.
Det sker som følge af en ubehagelig episode sidste år, hvor parret angiveligt blev forfulgt af to kvinder – heriblandt den polske kvinde Julia Wandel, som hævdede at være Madeleine og uanmeldt dukkede op i McCann-familiens hjem.
Det fik Kate og Gerry til at trække sig fra sidste års markering, men i år er de klar til at deltage igen – denne gang med politibeskyttelse.
"Jeg har fået at vide, at der vil være politi til stede, for Kate og Gerry, som håber at være der", siger pastor Simon Payne ifølge britiske medier.
Også Kate McCanns onkel, Brian Kennedy, bekræfter arrangementet og fortæller, at selvom det er mange år siden tragedien ramte, er opbakningen stadig stor i lokalsamfundet.
"Vi bliver ved med at håbe, selv efter så lang tid", siger han.
Årelang sorg
Sagen om Madeleine McCann har i årevis trukket overskrifter verden over. I 2020 udpegede tysk politi Christian Brückner som hovedmistænkt i sagen, og nye spor blev siden fundet ved et isoleret vandreservoir i Algarve.
Jualia Wandel, 23, der hævdede at være den forsvundne Madeleine og medtiltalte Karen Spragg, 60, står senere i år til at møde i retten anklaget for stalking af McCann-familien, herunder Madeleines tvillingesøskende, Sean og Amelie.