Kendte
Anne Hjernøe afslører: Sådan holdt Jens Folmer sit livs afskedsfest

Nu sætter hun ord på hvordan hendes mand, Jens Folmer, valgte at fejre sit livs sidste fest.
Tv-værten Anne Hjernøe deler nu sin oplevelse af den sidste tid med sin mand, forfatter og filminstruktør Jens Folmer, der gik bort i oktober 2024 som 67-årig efter et længere sygdomsforløb.
På trods af det hårde og lange sygdomsforløb, nåede Jens Folmer dog at holde sit livs fest.
Grin, musik og varmer stunder
Inden sin død nåede han dog at fejre sit eget liv med en uforglemmelig gravøl fyldt med grin, musik og varme stunder med venner og familie.
I et interview i Kristelig Dagblads podcast ‘Sørine og Livskraften’ fortæller Anne Hjernøe åbenhjertigt om den særlige dag i september, hvor deres hjem i Åbyhøj ved Aarhus blev samlingspunkt for en mindeværdig fejring.
“Han levede i lidt over en måned derefter, og han vendte tilbage for at sige, hvor rørende det var, og hvor fantastisk det var,” fortæller hun.
Gravøllen var Jens Folmers eget ønske.
Han havde oprindeligt drømt om at tage på en sidste rejse, men sygdommens fremskredne stade satte en stopper for de planer.
I stedet valgte han at samle sine nærmeste til en fest, hvor alle følelser var velkomne, og hvor der blev grinet og grædt i skøn forening.
Anne Hjernøe og Jens Folmer var sammen i mere end 30 år, og de var kærester i 17 af dem, før de blev gift i 2010.
Sammen fik de datteren Camille, mens Jens Folmer fra et tidligere ægteskab havde børnene Laura og Emil.
Efter en tung periode med sorg har Anne Hjernøe for nyligt meldt ud, at hun er klar til at vende tilbage til skærmen. Hun fortæller, at arbejdet giver hende en følelse af normalitet og styrke i en tid, hvor hun stadig bearbejder tabet af sin elskede mand.