Følg os her

Kendte

Anne Stampes ærlige mening om Jesper Buch: Sådan har hun det med hans exit i ‘Løvens Hule’

Udgivet

d.

Løvens Hule
Foto: DR

Nu sætter investoren i ‘Løvens hule’ Anne Stampe ord på hvordan hun oplevede Jesper Buch.

Da Anne Stampe Olesen i 2023 trådte ind i ‘Løvens Hule’, var det en brat opvågning til den intense verden af investeringer på tv.

Uden nogen form for prøvefilmning eller introduktion blev hun kastet direkte ind i programmet, og særligt én af de erfarne løver gjorde starten svær for hende.

LÆS OGSÅ  Pelle Hvenegaard i sorg: "Uendeligt trist og meningsløst"

Nemlig Jesper Buch.

I podcasten ‘Skål Søster’ fortæller hun nu åbent om sin første sæson, hvor hun oplevede, at Jesper Buch flere gange satte hende på plads.

“Jeg kommer ind og sætter mig i stolen, og inden der er gået tre kvarter, har Jesper rettet på mig to gange: ‘Det her er altså ikke reglerne’. Og jeg var sådan: ‘Men jeg kan ikke reglerne. Jeg ved ikke, hvordan man gør’.”

Diskussionerne mellem de to prægede sæsonen, men i den nyeste sæson har ‘Løvens Hule’ fået nye ansigter i panelet. Jesper Buch er ude, og i stedet er Morten Larsen, Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm trådt til.

Ifølge Anne Stampe har skiftet haft en positiv effekt.

“I den her sæson er alle afslappede og cool. Der er masser af sjov og fis, og vi går også lidt til hinanden. De første fire afsnit er klart de bedste, jeg har været med til at lave. Vores dynamik er virkelig god, og den er afgørende for, om casene bliver spillet gode.”

Siden sin debut i programmet har Anne Stampe opbygget en portefølje med investeringer i 24 virksomheder.

I denne sæson har hun blandt andet investeret i Mercan, en platform, der hjælper forbrugere med at finde afbudstider hos beauty- og plejevirksomheder.

Med den nye konstellation af løver føler Anne sig langt mere tilpas – og det lader til, at Løvens Hule kører bedre end nogensinde.

Annonce