Følg os her

Kendte

Beæret Anne Glad: Springer ud i helt ny rolle

Udgivet

d.

Anne Glad
Foto: Les Kaner

Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.

Børns trivsel er de voksnes fælles ansvar. Det kan Anne Glad Wagner skrive under på, og hun er nu blevet valgt til ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden.

Efter 12 år som leder af Julemærkefondens bestyrelse har Hans Erik Lindkvist valgt at blive menig medlem af bestyrelsen. Anne Glad Wagner, der siden 2018 har været vicebestyrelsesleder og siden 2015 medlem af bestyrelsen, overtager posten.

LÆS OGSÅ  Carla Mickelborg åbner op: Sådan kom hun igennem det hårde brud

Det oplyser Julemærkefonden i en pressemeddelelse.

”Jeg er utrolig glad og beæret over at blive valgt som ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden. Det er en vigtig post, som er med til at udstikke rammerne for, hvordan vi kan hjælpe børn ud af mistrivsel. Der er i disse år meget fokus på, hvordan vi får børn til at trives. Her udfører Julemærkehjemmene en helt afgørende indsats for børn i Danmark, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af det arbejde,” siger Anne Glad Wagner.

68d5a6a3 d845 4e75 ad13 460b6bba77cd w 960
Hans Erik Lindkvist Anne Glad Wagner og Martin Høyer Hansen foran indgangen til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde Foto Julemærkefonden

Hjælp til børn i mistrivsel

Julemærkefonden driver de fem Julemærkehjem. Her får op mod 1.000 børn i alderen 7-14 år hvert år et ophold, som skal hjælpe dem i kampen mod mobning, ensomhed og mistrivsel. Julemærkehjemmene er et pædagogisk tilbud, hvor børnene får styrket deres selvværd gennem en 10-ugers indsats med fokus på nærvær og fællesskab. 

Anne Glad Wagner ser frem til at fortsætte bestyrelsens arbejde. I den kommende periode er der især fokus på at hjælpe flere børn endnu bedre.

”Vi har fokus på at få Julemærkehjemmenes gode arbejde til at hænge endnu bedre sammen med skolerne og kommunernes indsats til gavn for børnene. Samtidig vil vi bidrage endnu mere til samfundet med vores viden om, hvordan vi hjælper børn til bedre trivsel. Jeg glæder mig meget til at kunne være med til at sætte rammerne for det arbejde,” siger Anne Glad Wagner.

Stor udvikling

I de seneste 12 år har Julemærkefonden gennemgået en rivende udvikling. Mistrivslen blandt børn er desværre stigende, og behovet for en indsats, som styrker børns trivsel både på kort og langt sigt, er derfor stort.  Da Julemærkehjemmene næsten udelukkende er finansieret gennem indsamlede midler, har Julemærkefonden skulle udvikle sit indsamlingsarbejde for fortsat at være økonomisk bæredygtig. 

Som bestyrelsesleder har Hans Erik Lindkvist spillet en stor rolle i dette arbejde.

”Jeg er meget stolt af det arbejde, vi i Julemærkefondens bestyrelse har lavet for at udvikle Julemærkehjemmene. Vi løser en meget vigtig samfundsopgave, og det kræver et stort engagement fra medarbejderne, at vi med indsamlede midler kan give børnene et solidt løft. Dette er min sidste periode i bestyrelsen, og jeg mener, det er rettidig omhu at lave en glidende overgang i lederskabet. Derfor stopper jeg som bestyrelsesleder,” siger Hans Erik Lindkvist.

Ny vicebestyrelsesleder bliver direktør, Martin Høyer-Hansen, som har været medlem af bestyrelsen siden 2017. Julemærkefondens bestyrelse består af 12 medlemmer, hvoraf fire er medarbejderrepræsentanter. Medlemmerne er udpeget for en fireårig periode med mulighed for genvalg. Det er ulønnet at sidde i bestyrelsen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce