Følg os her

Kendte

Benjamin Hav som X Factor-dommer: Her er Blachmans ord

Udgivet

d.

X Factor
Foto: Sille Serup/ TV 2

I går meddelte TV 2, at det bliver Benjamin Hav, som tager over for Simon Kvamm i X Factor.

I tre sæsoner havde danskerne glæde af Simon Kvamm ved dommerbordet i X Factor.

Efter dette års finale meddelte han, at det nu var slut.

"Hold kæft, det har været tre fede højskoleophold! Men X Factor 2025 bliver min sidste sæson for denne gang," lød det dengang fra Simon Kvamm.

Og nu bliver det altså Benjamin Hav, der sammen med Oh Land og Thomas Blachman kommer til at udgøre næste sæsons dommertrio.

LÆS OGSÅ  Nye detaljer om Céline Dion: Var tæt på at dø

Hvis man spørger Benjamin Hav selv, så er det noget, han glæder sig rigtig meget til:

"'X Factor' samler nationen. Det er nationens lim ligesom landskampe, kongehuset og sankthans! Ikke sindssygehospitalet Sankt Hans, men 23. juni, hvor vi elsker vort land. Jeg elsker 'X Factor', som jeg elsker en skål risengrød julenat. Kæmpe smørklat, kæmpe energi! Jeg har set 'X Factor', siden jeg var ung, og jeg har grædt og grint til programmet, været sur på programmet, råbt ad skærmen, og jeg har engang smadret et Samsung TV i raseri over en dommerbeslutning. 'X Factor' har skabt hele paletten af følelser i mig, og jeg har siddet der foran skærmen med hele nationen og er vokset op med programmet," lyder det fra Benjamin Hav, som fortsætter: "

"'X Factor' har været som min nanny. Det er dét program, der har opdraget mig og lært mig, hvad der er rigtigt og forkert. Programmet har lært mig mere om livet end mine skolelærere. Blachman har været min dansklærer."

'En vanvittig persona'

Men hvad siger dansklæreren så? Er han begejstret for sin nye meddommer? Det har SE & HØR spurgt ham om.

"Det slår mig, at formatet alligevel er større end enkelte elementer. Jeg vidste, at Simon ville ud – eller skulle ud og videre i livet – og tak for, at han var med. Men så sker der det, at formatet får tiltrukket en mand som Benjamin," lyder det fra Blachman, som fortsætter:

"Og med et hug er hugormen sendt tilbage til Heden. Altså, der er ikke nogen, der kan huske en skid. Han er pissegod, og tak for det, du gjorde, men nu er der kommet en anden vanvittig persona ind, som jeg er total oppe at køre over."

Alt tyder altså på, at Thomas Blachman vil tage imod Benjamin Hav med åbne arme.

Der er precasting til den kommende sæson af 'X Factor' onsdag 13. august i Aarhus og lørdag 16. august i København. 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce